Jeg er en meget aktiv teenagepige, men taber mig ikke - Hvorfor?

Spørg os: Jeg er meget aktiv, men taber mig ikke – Hvorfor?

0

Jeg er en meget aktiv teenagepige, men på trods af, at jeg dyrker meget forskelligt motion, taber jeg mig ikke. Hvordan kan jeg ændre på det, spørger Stine vores fitnessekspert, Morten Rene Pederzen. Få svaret her.

Spørgsmål:

Hej Morten.

Jeg vil starte med at sige, at jeg ser meget op til dig, og det du gør! Men jeg har et lille "problem". Jeg kan ikke tabe mig - det er i hvert fald meget begrænset!

Jeg er en pige på snart 17 år og jeg er ca. 162 cm høj. Jeg vejer omkring de 63 kg, så er bestemt ikke overvægtig, men meget almindelig, dog har jeg lige det overflødige som skal væk. Jeg har lige løbet lillebælt halvmarathon for 14 dage siden og løbetræner ca. 3 dage om ugen (mellem 4-10 km.).

Udover det rider jeg på min hest hver dag stort set + jeg danser Zumba ca. 2 gange i ugen og går nogle ture med min hund og sådan det almindelige "hverdagsmotion".

Men jeg taber mig ikke, desværre. Jeg bliver set som "sportsidioten" i klassen og blandt pigerne, men dog er jeg meget skuffet over mit store arbejde med motion, men uden resultater, og når der intet sker, mister jeg lidt motivationen, selvom jeg bliver ved!

Til dagligt går jeg i 1.g på gymnasium og er ikke "den slanke", trods jeg er den som klart dyrker mest motion, og det gør ogå at det er noget som fylder rigtig meget i min hverdag.

Jeg tænker meget over hvad jeg spiser, men selvfølgelig spiser jeg da også kage og slik osv., og går lidt til fest (bestemt ikke hver weekend!), så forstår ikke min vægt ikke rigtigt rykker sig.

Jeg laver lidt forskellige øvelser med bl.a hulahopring fra sportmaster, og lidt mave- armbøjninger + cykler ret meget indimellem. Jeg kan også mærke, at hvis jeg f.eks. har haft to dage uden så meget motion, så føles det som om jeg næsten allerede har taget på igen.

Håber du har et råd til, hvad jeg kunne gøre og hvorfor min vægt evt. er som den er. Er der evt. en mulighed for at forbedre sit stofskifte?

Hilsen

Stine

Svaret på spørgsmålet:

Hej Stine.

Først tak for dine pæne ord.

I dit tilfælde vil jeg få lavet et vægtræningsprogram, mere muskelmasse/styrke er det eneste, der kan forbedre dit stofskifte. Du laver jo allerede nu meget træning, men måske er det for ens. Det kan være hovedårsagen til de manglende resultater.

Men det er svært med en pige som dig, der er i relativ god form. Måske burde du kontakte en god personlig træner, og så få struktur på din træning, så det bliver mere målrettet mod den krop du vil have. For meget spiritus og byture vil også skade din forbrænding lidt.

Mange små måltider, altid med protein i hvert måltid, vil også øge din forbrænding. Tegreen kapsler fra Pharmanex bruger jeg også til kunder, der ønsker højere forbrænding, og så skal du få otte til ni timers god nattesøvn også.

Hilsen

Morten

About Author

Morten Rene Pederzen har brugt hele sit liv på sundhed og træning. I dag lever han af at undervise, træne, motivere og coache andre mennesker, der vil ændre eller forbedre deres krop eller psyke.

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.