Spørg os: Hvor ofte skal jeg gå til "Stram op"-holdtræning?

Spørg os: Hvor ofte skal jeg gå til “Stram op”-holdtræning?

1

Holdtræning i fitnesscentre, især de såkaldte "Stram op"-hold, er meget populære blandt kvinder. Men hvor ofte skal man træne på disse hold, hvis man vil af med topmaven inden bikinisæsonen, spørger Sanne vores fitnessekspert, Morten Rene Pederzen. Få svaret her.

Spørgsmål:

Hej Morten

Jeg har et spørgsmål angående træning på hold i fitnesscentret.

Jeg går (som så mange andre kvinder) til "stram op". Det er ikke længe siden, at jeg er startet op igen efter en lang pause, hvor jeg kun har løbet.

Det er jo så nærliggende, nu vi også rammer bikinisæsonen, at melde sig på disse hold hver dag og gerne flere gange om dagen, så man kan få styr på "elskovshåndtagene" og topmaven.

Men hvor tit er godt? For timerne er jo umiddelbart ret ens; en fandens masse squats, lunges og lignende. Hele turen rundt med armene og afslutningsvis noget mave/ryg. Jeg oplever i hvert fald, at specielt mine ben er fuldstændigt færdige dagen derpå.

Mit spørgsmål går så på, om det er hensigtsmæssigt, at tæve dem igen dagen efter eller om man bør holde en "restitutionsdag", som man gør det, når man har løbet længere ture.

Hilsen

Sanne

Svaret på spørgsmålet:

Hej Sanne

Ja, det er sjældent at holdtræning er nok til at fjerne det sidste, og det ser man faktisk ofte på instruktørene på timerne.

Ofte er de ikke selv helt i form, selvom de har masser af timer. Du skal have et kort vægttræningsprogram med basisøvelser, som øger din forbrænding, og du skal have en kostplan, der reducerer lidt fedt.

Fedtet under navlen er altid det sidste, der forsvinder, og det er svært at få væk. Her kræves meget målrettet træning og kostprogram, især hvis det skal holde i længden.

Hilsen

Morten

About Author

Morten Rene Pederzen har brugt hele sit liv på sundhed og træning. I dag lever han af at undervise, træne, motivere og coache andre mennesker, der vil ændre eller forbedre deres krop eller psyke.

1 kommentar

  1. Hej!

    Jeres ‘stil et spørgsmål’-knap funker ikke, så nu prøver jeg her. Jeg forsøger pt. at tage både muskler og fedt på. Jeg er 173 høj, kvinde og har efterhånden kæmpet mig op på 52 kilo – jeg er udmærket klar over, at dette ikke er særlig meget, bare rolig. I og med jeg har en temmelig lav BMI, har jeg også en ret lav fedtprocent, især fordi jeg styrketræner meget, så en stor del af min vægt er those gunz og ikke så meget de gode, fødedygtige lår og sådan. Jeg bodyscanner mig regelmæssigt i fitness – altid på samme tidspunkt af dagen i samme tilstand (inden morgenmad, efter toiletbesøg), og sidste gang kunne jeg se, den sagde, at jeg har tabt muskel, og det synes jeg egentlig også selv, at det ligner, jeg har, men det undrer mig! Jeg har trænet præcist som jeg plejer, og jeg havde ikke tabt vægt generelt – jeg vejede præcis det samme. Jeg har spist omtrent som jeg plejer (tror jeg, jeg tracker kun på stikprøvedage, men spiser i snit 2500 kcal om dagen med ca 50% carbs, 20% protein og 30% fedt på en vegansk kost). Jeg træner som hovedregel tre dage i træk, så har jeg en restday og så træner jeg tre dage i tærk osv – ben, arme, mave. Jeg slår nærmest hele tiden mine egne rekorder, så altså, logisk giver det ikke mening i mit hoved, hvis jeg skulle have tabt muskel, men jeg ville gerne have noget mere faglig viden om det. Min mand mener, min krop kan være i forsvarsposition og bare have lavet fedt, ‘da den så sit snit til det’ – kan I give jeres bud? Ser frem til at høre fra jer. MVH Trine L. Sørensen-Hygum

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.