Søvn-ekspert: Drop aftenkaffen

Søvn-ekspert: Drop aftenkaffen

1

Mange danskere vælger at drikke lidt aftenkaffe, men på trods af, at mange har let ved at sove bagefter, påvirker den alligevel søvnen negativt. Sådan lyder advarslen fra søvn-ekspert Mikael Rasmussen.

Aftenkaffen er blevet et fast element efter aftensmaden i mange danske hjem, men den hyggelige tradition har en alvorlig ulempe.

De fleste kan ikke mærke, at koffeinen påvirker deres søvn, og derfor tænker de ikke dybere over det, men kaffen generer søvnen, forklarer ekspert.

Søvn-ekspert ved Center for Stress og Trivsel, Mikael Rasmussen, forklarer, hvordan det hænger sammen.

"Kaffe er en søvntyv af rang. Koffein har en halveringstid på otte timer, og koffein påvirker i dén grad søvnen," fortæller Mikael Rasmussen til Alive.dk.

Søvnkvaliteten påvirkes negativt

Han fremhæver nogle undersøgelser, der har bevist at personer, som drikker kaffe, får en dårligere søvn.

"Vi har selvfølgelig forskellig følsomhed over for koffein. Men din søvnkvalitet bliver dårligere, og du vil typisk ikke lægge mærke til det. Men hvis du en dag stopper med at drikke kaffe om aftenen, vil du kunne mærke, at din søvn bliver bedre."

Rasmussen fortæller også, at alkohol har samme effekt. Her føler man også, at man falder hurtigt i søvn, men søvnkvaliteten forringes.

Hvis du er typen, som har et stort behov for kaffe gennem hele dagen, kan det meget vel indikere, at du har et søvnunderskud.

Kilde: Alive.dk

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

1 kommentar

  1. Hej
    jeg har i øjeblikket projekt arbejde i skolen, og vi har om hvordan kost og søvn afhænger af hinanden. jeg tænkte på om du viste lidt om det emne? om hvordan kost(udover aftenskaffe) påvirker vores natte søvn?
    tak på forhånd
    Sofie

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.