Rapport: Du kan spise op til syv æg om ugen

Rapport: Du kan spise op til syv æg om ugen

0

Æg har tidligere været udskældt for at øge risikoen for hjertekarsygdomme og diabetes 2, men raske kan sagtens spise et æg om dagen. Det viser en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet.

Æg har igennem en årrække været genstand for mange myter, hvor især et for stort indtag af æg, har været synonym med øget risiko for hjertekarsygdomme og diabetes 2.

Raske personer kan sagtens spise syv æg om ugen

Men en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet viser nu, at raske personer sagtens kan spise mere end tre til fire æg, som det hidtil har lydt fra Fødevarestyrelsens anbefalinger.

"Selvom æg indeholder meget kolesterol, så vil et indtag på 6-7 æg om ugen for raske personer ikke føre til øget udvikling af hjerte-karsygdomme og type 2-diabetes," konkluderes der blandt andet i rapporten.

Ingen beviser for store, negative effekter

Hverken danske og udenlandske undersøgelser har endegyldigt kunnet bevise, at æggespisere skulle have en større risiko for at udvikle livstruende sygdomme.

Ifølge WHO er der meget kolesterol i æg, men hvis man i øvrigt er opmærksom på fedtindtagelse fra kød og mejeriprodukter, samt generelt spiser frugt og grønt efter anbefalingerne fra fødevaremyndighederne, skulle der i WHO's optik ikke være nogen grund til at være ekstra påpasselig med æggene.

Derfor er æg specielt godt

Æg består, udover kolesterol, også af protein og en række gode vitaminer og mineraler, såsom A-, D-, E samt K-vitamin.

Herudover har æg også den effekt, at det giver en stor og langvarig mæthedsfornemmelse. Æg har også en gavnlig effekt for synet, især for ældre.

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.