Økologiske varer nærmer sig rekordsalg i Danmark

Økologiske varer nærmer sig rekordsalg i Danmark

0

Salget af økologiske varer stiger fortsat, og hvis udviklingen fortsætter, er der tale om en fremgang på ti procent, hvilket vil være rekord, viser nye beregninger fra Landbrug & Fødevarer.

Danskerne sparer ikke på de økologiske varer, trods finanskrisen. En ny pronose fra Landbrug & Fødevarer viser, at tallene nærmer sig rekord.

Hvis udviklingen fortsætter fra indeværende år frem til årets slutning, vil detailbranchen have omsat for 5,6 milliarder kroner, hvilket er en fremgang på 500 millioner kroner eller ti procent.

Danskerne køber mere økologisk frugt og grønt

Den store fremgang for økologien skyldes blandt andet, at fødevarepriserne generelt er steget. Men samtidig er forbrugerne også begyndt, at købe mere frugt og grønt på de økologiske hylder.

"Især bliver der solgt flere gulerødder, tomater, løg og broccoli. Sammenholdt med, at de øvrige varekategorier som mejeri, æg og kød holder fast i deres markedsandele, giver det altså fremgang. Meget taler for at 2011 bliver et rigtig godt år for økologien," forklarer økologichef Kirsten Lund Jensen fra Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse.

"Vi har en ny regering, som gerne vil have tredoblet de økologiske arealer. En af forudsætningerne for dette er, at vores økologiske virksomheder er konkurrencedygtige, og at de økologiske landmænd herhjemme kan have en fornuftig indtjening i produktionen," fastslår Kirsten Lund Jensen.

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.