Ny verdensrekord efter Berlin Marathon
Deprecated: The $control_id argument is deprecated since version 3.5.0! in /var/www/fitness-guide.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor/modules/dev-tools/deprecation.php on line 301

Ny verdensrekord efter Berlin Marathon

0

Den 26-årige kenyaner Patrick Makau kunne lade sig hylde som vinder af Berlin Marathon, men ikke nok med det. Han slog også verdensrekorden med 21 sekunder.

Berlin Marathon blev sidste år vundet af kenyanske Patrick Makau, og selvsamme løber var tilbage i år.

Den 26-årige gentog sin bedrift i år, men derudover kunne han også lade sig hylde som verdensrekord-indehaver, da han krydsede målstregen.

21 sekunder hurtigere end verdensrekorden

Makau var nemlig 21 sekunder hurtigere end den tidligere verdensrekordholder Haile Gebrselassie.

Kenyanerens tid lød på 2.03,38. Den nye rekordtid betyder, at Patrick Makau har brugt knap tre minutter per kilometer.

Det er femte gang i Berlin Marathons historie, at verdensrekorden bliver forbedret.

Makau: Den største dag i karrieren

"Min krop føltes ikke godt, da jeg vågnede i morges. Men da vi passerede 25 kilometer, fornemmede jeg, at jeg kunne slå verdensrekorden," forklarede den nye holder af verdensrekorden, Patrick Makau, ifølge Ritzau, og han uddybede:

"Dette er den største dag i min karriere. Jeg tror, at det her var starten på en ny generation inden for maratonløb."

Tidligere verdensrekord blev sat af etiopisk legende

Den tidligere verdensrekord for mændene, blev sat af 38-årige Haile Gebrselassie tilbage i 2008. Det skete ligeledes i den tyske hovedstad. Gebrselassie har deltaget i løbet fire gange i Berlin, og søndag var han med igen.

Men han kunne altså ikke følge Makaus tempo. Før dagens løb udtalte Gebrselassie, at han havde to mål: At vinde her og at vinde guld ved næste års olympiske lege i London.

Den etiopiske legende er dobbelt olympisk guldmedaljevinder på den klassiske distance. Han annoncerede sidste år, efter at han måtte udgå i New York, at han ville stoppe karrieren, men det skete altså som bekendt ikke.

Tre mandlige kenyanere på sejrsskamlen søndag

Tidligere søndag var det "tre på stribe" for Kenya i mændenes maraton, eftersom Stephen Kwelio Chemlany sikrede sig andenpladsen og landsmanden Edwin Kimaiyo tog tredjepladsen.

Kenyansk sejr på kvindesiden

Maratonløbet i Berlin bød også på en kenyansk vinder i den kvindelige version af løbet. Florence Kiplagat kunne krydse målstregen først i tiden 2.19,44. Irina Mikitenko fra Tyskland tog andenpladsen, mens verdensrekordholderen Paula Radcliffe fra Storbritannien måtte nøjes med tredjepladsen.

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.