Kostpyramiden anno 2011 byder på nye pladser til mange af produkterne, så madpyramiden er afbalanceret med den nye viden omkring kost.
Den nye madpyramide som FDB har præsenteret, rummer en række ændringer inden for de tre hylder.
Grøntsagerne er blevet placeret i bunden af madpyramiden, mens ris og pasta nu har fået plads i midten i stedet for bunden. Derimod forbliver både kartofler, rugbrød og havregryn i bunden, det vil sige, at der udelukkende er tale om kostfibre.
"Mange af os tror, at hvis vi spiser seks stykker frugt om dagen, så er vores grøntbehov dækket. Men sådan er det ikke, for vi skal spise mindst 300 gram grøntsager hver dag og helst flest af de grove. Derfor er den vigtigste ændring i madpyramiden, at grøntsagerne er flyttet ned i bunden, der, hvor vi skal spise mest fra," forklarer Joan Preisler, der er FDB’s specialkonsulent i sundhed.
Stort kendskab til madpyramiden
FDB har undersøgt, hvor mange danskere, der reelt kender til madpyramiden og i denne forbindelse har hele 96 procent af Danmarks befolkning sagt, at de kender til projektet.
En opdatering af madpyramiden er vigtig
Forsker på Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet, Thomas Meinert Larsen, fortæller, at det er helt essentielt, at kostpyramiden bliver opdateret løbende.
"Ved første øjekast er der nogle rigtig gode takter i ændringerne. Den er mere klimavenlig, men også i forhold til sundheden er der klare forbedringer. Man har valgt at vægte fuldkorn og fiberrige produkter højere end tidligere, og det hvide brød, ris og pasta er flyttet op i midten. Det større fokus på grove grøntsager er gavnligt, fordi de indeholder flere fibre og har et større vandindhold, og det vil formodentlig betyde, at man vil få flere vigtige næringsstoffer pr. energienhed, og det kan også virke slankende."
Han understreger samtidig, at han tror, at madpyramiden har en stor betydning for mange danskeres madvaner.
Pyramiden kræver stor viden om kost ved vægttab
"Skal man tabe sig, hvilket kan gøres lettere ved at spise mere protein, må man lære, hvordan man bruger vegetabilske kilder som bønner og ærter, da de animalske proteinkilder er i toppen af kostpyramiden. Kan man ikke det, vil pyramiden ikke være optimal i forhold til vægtregulering. Pyramiden bliver også lavet med en vis pragmatisme, og kød pr. energienhed er dyrt. Hvis man eksempelvis fandt ud af, at kaviar var supersundt, ville den formentlig aldrig havne i bunden, fordi det er så dyrt," forklarer Thomas Meinert Larsen.
Bør kostpyramiden vendes på hovedet?
Igennem de senere år har en række eksperter debatteret omkring, hvorvidt kostpyramiden skulle vendes på hovedet. Eksempelvis er olivenolier placeret i bunden i en amerikansk-middelhavsinspireret kostpyramide, mens de i den danske version befinder sig i toppen.
"Vi har sammenlignet den pyramide med den danske, og de var nogenlunde lige gode. Jeg tror, at en kostpyramide skal tilpasses de regionale kulturer, og olivenolie i bunden af den nordiske pyramide ville blive kritiseret fra flere fronter."
Sådan forstår du madpyramiden:
Hvert lag er inddelt sådan, at du skal indtage mere fra bunden end fra toppen af hvert lag. Hvis du for eksempel spiser grøntsager, skal du spise flere grove grøntsager som gulerod, kål og bønner end fine grøntsager som agurk, tomat og peberfrugt.
Samtidig går lagene også på tværs i den nederste og midterste del. Den ene side består af frugt og grønt. Det vil sige, at du skal indtage godt med grøntsager og frugt, men at grøntsagerne og især de føromtalte grove af slagsen, skal fylde mest.
Det andet spor indeholder stivelseholdige fødevarer som kartofler, brød, pasta og ris. Kartofler, rugbrød og havregryn befinder sig i bunden, mens mysli, fuldkornsbrød, pasta og ris er placeret centralt i kostpyramiden. Dermed skal du spise flest kartofler og mest rugbrød og havregryn, mens du kan variere med mysli, fuldkornsbrød, pasta og ris engang imellem.
Fakta om madpyramiden:
Den første kostpyramide blev offentliggjort i 1976, og formålet med tiltaget har siden den første lancering været, at vejlede børn og voksne omkring, hvad de skulle spise lidt og meget af.
2011-versionen er den 14. kostpyramide, siden projektet blev igangsat.
