Forskningsenhed skal skabe bedre mad på hospitaler

Forskningsenhed skal skabe bedre mad på hospitaler

0

Herlev Hospital er det første hospital, der for alvor tager hånd om maden, for at gøre den mere indbydende og helbredende for patienterne.

Herlev Hospital har besluttet sig for at maden, som bliver serveret for patienterne skal være endnu bedre i fremtiden.

Derfor har de skabt en ny forskningsenhed, som bliver den første af sin slags i Danmark. Den vil blive ledet af den kendte ernæringsekspert Christian Bitz.

Bitz skal blandt andet hjælpe med at undersøge, hvilken slags mad, der er den mest optimale for patienterne i sygesengene.

Kortere ophold og øget livskvalitet for patienterne

"Det er nødvendigt med en målrettet forskningsindsats, så vi kan dokumentere, hvad der skal til, for at patienter med nedsat appetit spiser mere. Dermed kan vi bidrage til et bedre ophold og øget livskvalitet for patienterne samtidig med, at indlæggelserne bliver kortere og mindre komplicerede," fortæller Christian Bitz i en pressemeddelelse og uddyber:

"Beregninger viser, at der kan spares mere end en milliard kroner på denne måde, så det kan ikke gå for stærkt med at intensivere indsatsen overfor disse patienter."

Forskningsenheden vil foruden Bitz, bestå af ledende klinisk diætist Tina Munk og køkkenchef Michael Allerup Nielsen. Enheden får base i centralkøkkenet, hvor personalets fokus vil ligge på gastronomi, måltider og ernæringsfaglig viden om mad til patienter, som risikerer at blive underernæret.

En række undersøgelser har nemlig bevist, at bedre ernæring medvirker til en mere effektiv behandling.

Foto: Christianbitz.com

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.