Det seneste skud på stammen i form af fitnessformer i Danmark hedder BarreFusion. Det er en træningsform, der kombinerer ballet, yoga og pilates.
Barrefusion er en ny træningsform, som særligt er målrettet kvinder. Træningsformen består af et mix af ballet, yoga samt pilates. Formålet er bl.a., at sikre en bedre kropsholdning.
"Træningen tager udgangspunkt i, at de fleste kvinder gerne vil være tonet uden at være pumpet. Vi vil ikke have store muskler," forklarer fitness-træner Kristina Trolle til Fri.dk og uddyber:
"Det er feminin træning, som skal give kvinderne en god holdning. Jeg har selv født fire børn, og min mission lige nu er at vise, at man kan få en flad mave og et stramt muskelkorset, selvom man har født."
Træningsformen har taget sit udspring i New York, og Kristina Trolle har derved taget den hjem til Danmark, og gjort den mulig at dyrke for unge såvel som ældre.
"I starten var BarreFusion meget koncentreret omkring balletøvelserne, men det er vigtigt for mig, at alle kan være med, så jeg har trukket det mere over i fitness-genren," supplerer Trolle.
BarreFusion er et splinternyt koncept i Danmark, og foreløbig er det udelukkede Kristina Trolle, som tilbyder undervisning i det. Træningen foregår i hendes eget lokale hos fitness-kæden Fitness.dk på Østerbro i København.
Kilde: Fri.dk