De unge har behov for intens fysisk aktivitet i en kortere periode dagligt. Det viser en undersøgelse.
Det er efterhånden ingen hemmelighed, at alle har godt af motion - både unge som ældre.
Men en undersøgelse fra et studie i Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine antyder, at unge også helst bør dyrke intens fysisk aktivitet i nogle minutter hver dag.
Resultaterne fra undersøgelsen viser, at et højt aktivitetsniveau i syv minutter foruden anden aktivitet, kan kædes sammen med en nedgang i metaboliske risikofaktorer.
Her kan nævnes BMI, mængden af mavefedt, blodtryksniveau samt fysisk udholdenhed.
De testpersoner, der ikke oplevede hård fysisk træning gennem en kortere periode, havde ingen reduktion i disse risikofaktorer.
"Vores data viser, hvor vigtigt det er at inkludere mål om intens aktivitet i gældende vejledninger om fysisk aktivitet for unge," Jacqueline Hay fra det canadiske Manitoba Institute of Child Health ifølge BT.
I studiet benyttede forskerne sig af 605 børn i alderen 9-17 år, som blev udstyret med en avanceret skridttæller, der registrerede, hvor meget intensitet, som børnene bevægede sig med.