Undersøgelse: Træning giver et sundere hjerte

Undersøgelse: Træning giver et sundere hjerte

0

Et amerikansk studie har påvist, at risikoen for at blive ramt af hjertesygdomme falder, når man er i god form. Det skriver Hjerteforeningen.

Træning er et utroligt godt middel mod at blive ramt af hjertesygdomme. Det viser en amerikansk undersøgelse, som blev foretaget på universitetet i South Carolina.

I studiet deltog 3.148 raske personer, og de fik målt deres form mindst tre gange gennem fysiske øvelser. Herudover fik de også testet deres BMI og kroppens fedtprocent.

I forbindelse med alle tre undersøgelser, fik personerne ligeledes målt deres blodtryk, kolesterol i blodet samt det såkaldte metaboliske syndrom, der øger risikoen for at blive ramt af blodpropper i hjernen eller hjertet.

Bedre form = sundere hjerte

Undersøgelsen har vist, at jo bedre form forsøgspersonerne var i, desto mere modstandsdygtige var de over for at blive ramt af hjertesygdomme.

Større effekt, hvis man taber sig

Studiet viste også, at de personer, der samtidig tabte sig i forbindelse med mere træning, havde endnu bedre chancer for at undgå at blive ramt af hjertesygdomme.

Derimod får det ikke samme gavnlige effekt, hvis man tager på, grundet øget appetit som følge af træning. Men det er fortsat sundere end at droppe med at træne.

Undlad at fokusere for meget på vægten

Hjerteforeningens motionsekspert Martin Walsøe har udpeget tre årsager til, at vægten ikke falder, selvom man begynder at træne.

"Først og fremmest skyldes det, at vi har svært ved at ændre vores kostvaner. Ofte stiger appetitten, når vi begynder at træne, og så spiser vi også mere," forklarer Martin Walsøe og uddyber:

"Når man begynder at træne aktiveres muskulaturen, og man begynder at opbygge en større muskelmasse, og den forøgede muskelmasse vejer mere. Samtidig begynder kroppen at forbrænde mere, og derfor vil kroppen også lagre flere sukkerdepoter i vores muskulatur og lever. Og sukkerdepoterne vejer også ekstra."

Lederen af den amerikanske undersøgelse, Dr. Duck-Chul Lee, opfordrer sammen med Martin Walsøe til at man ikke lægger for meget fokus på vægten.

"Mange mennesker har alt for meget fokus på at tabe sig og ofte tyer de til langvarige slankekure, som vi ved folk har svært ved at overholde i længden. Det er derfor bedre at fokusere på at finde nogle motionsformer, som kan passes ind i en travl hverdag, og som man kan lide."

Kilde: Hjerteforeningen

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.