Et dansk studie har konkluderet, at vores kroppe reagerer forskelligt på den mad, som vi indtager. Det er formentlig generne, der bestemmer reaktionen.
Sloganet "Du bliver, hvad du spiser" har længe været anvendt i ernæringsbranchen, men en dansk undersøgelse konkluderer, at det ikke er 100 % korrekt.
Studiet er foretaget ved Københavns Universitet af ph.d.-studerende Maj-Britt Schmidt Andersen og Sanne Kellebjerg Poulsen.
De har foretaget en stor undersøgelse af 147 danskeres livsstil. De har delt testpersonerne op i to grupper.
Den ene gruppe skulle, gennem et halvt år, indtage klassisk dansk mad, som gennemsnittet spiser, mens den anden gruppe kun skulle holde sig til ny nordisk hverdagsmad, som skiller sig ud ved at indeholde mere frugt og grønt, samt mindre kød.
Maj-Britt Schmidt Andersen havde til opgave, at prøve på at finde et mønster mellem hvad vi spiser og hvordan vores kroppe reagerer på maden.
Men hun kunne konkludere, at det ikke er muligt, at vise et entydigt billede af, hvordan en bestemt type kost påvirker os.
Det gælder hverken med hensyn til kolesteroltal, blodsukkerniveau, fedtprocent eller 37 andre parametre, som forskerne har nærstuderet.
"Man kan sagtens have spist en gennemsnitlig dansk kost og alligevel have ændret sig, som hvis man havde spist nordisk kost – og omvendt. Vi havde håbet på at finde nogle mere klare sammenhænge, så vi kunne lave nye hypoteser om kostens påvirkning, men de kom bare aldrig, for der var ikke noget tydeligt billede," forklarer Maj-Britt Schmidt Andersen fra Institut for Human Ernæring på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.
Kostrådene kan fortsat anvendes
Det er værd at understrege, at på trods af, at man ikke kan konkludere madens reaktion ud fra hvert enkelt menneske, så har ny nordisk hverdagsmad en positiv effekt på en stor gruppe.
Efter 12 uger havde de testpersoner, som spiste ny nordisk hverdagsmad, tabt sig 1,5 kilo mere end de folk, der havde indtaget gennemsnitlig dansk mad. Derfor er det stadig logisk, at fastholde de velkendte kostråd.
"Spiser hele befolkningen rugbrød, vil det overordnet set ændre folkesundheden. Men måske har nogen ikke gavn af det."
Kost gennem livet samt generne spiller sammen
Årsagen til at det er stort set umuligt for forskerne, at analysere, hvilken mad, som påvirker hvilke mennesker, ligger sandsynligvis i en meget kompleks kombination af den kost, som vi har indtaget gennem hele vores liv samt vores gener.
Det betyder, at vores kroppe reagerer vidt forskelligt på maden, mens det samtidig bliver fastslået, at din krop ikke blot bliver nulstillet efter din tidligere livsstil, fordi du begynder at spise anderledes.
Kroppens reaktion af en kostomlægning tager tid
Derfor tager det også lang tid for din krop at reagere på den nye, muligvis sunde mad, hvis du eksempelvis er begyndt, at prioritere sund kost over fastfood gennem de sidste 20 år. Vores tarmflora er altafgørende for vores sundhed.
Sammenspillet mellem mad og gener, kaldet nutrigenomics, er først noget, som forskerne er begyndt at undersøge for nyligt.
"Der er stadig forholdsvis få eksempler på, hvor man ved, at bestemte gener har en betydning for, hvordan vi behandler maden. For eksempel er der forskel på, hvor hurtigt vi omsætter kaffe i kroppen og hvor meget gavn, vi har af at spise broccoli," forklarer Maj-Britt Schmidt Andersen, og uddyber:
"Man fokuserer også mere og mere på gener inden for medicin for at målrette behandlingen, men det er faktisk endnu sværere at finde mønstre med fødevarer, fordi de virker meget mindre specifikt end medicin, og fordi vi alle sammen får dem hele tiden."
"Som sådan kender vi godt spillerne på banen. Der er bare så mange af dem, at vi endnu ikke har værktøjer, der kan kigge på dem alle sammen på én gang på en meningsfuld måde," fortæller Maj-Britt Schmidt Andersen, og peger på tre faktorer, som er værd at undersøge, for at fastlægge, hvordan en bestemt kost påvirker os.
Det drejer sig om:
- Gener og hvordan de kommer til udtryk i kroppen
- Metabolitter (stoffer, som bliver dannet efter reaktioner i cellerne)
- Vores tarmflora
"Desuden kan man blive ved med at teste: ’hvad nu hvis en person er på blodtrykssænkende medicin eller har for højt blodsukker under forsøget, har det så en betydning?’ Men på et tidspunkt er man nødt til at stoppe, for vi har altså ikke uanede mængder tid eller penge."
Resultaterne skal undersøges grundigt
Næste led i processen for forskerne er nu, at de skal undersøge resultaterne til bunds. De vil blandt andet se på urinprøver fra de personer, som har indtaget ny nordisk hverdagsmad, kaldet OPUS, for at se nærmere på, om nogle har snydt i køkkenet.
"Det er en vigtig faktor, om folk har snydt: hvis de ikke har fulgt den kost, de skulle, eller har spist mere, end de har registreret, så påvirker det selvfølgelig resultaterne. Jeg skal forsøge at finde markører, der kan afsløre, om man har spist det ene eller det andet."
De endelige resultater fra det helt store OPUS-projekt ventes offentliggjort senere på foråret.
Fakta om Gennemsnitlig Dansk Kost (GDK):
Begrebet er blevet defineret ud fra en undersøgelse af madvanerne blandt 4.431 udvalgte danskere på mellem 4 og 75 år. Blandt nogle af fødevarerne finder man mejeriprodukter, kartofler, ris, pasta, kød, hvidt brød, rugbrød uden kerner, samt grøntsager, som er meget vandholdige. Maden er ikke økologisk.
Fakta om Ny Nordisk Hverdagsmad (NNH):
Det er et meget løst begreb, der belyser, at danskerne bør indtage mere frugt og grønt dagligt. Især bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og krydderurter, mere fuldkorn fra havre, rug og byg. Derudover bør de også spise mere mad fra havet og søerne samt mindre af det traditionelle kød. Maden bør som udgangspunkt være økologisk og helst lokal fra vilde landskaber.
Kilde: Videnskab.dk
