Undersøgelse: For lidt søvn feder

Undersøgelse: For lidt søvn feder

0

SøvnHvis du ikke sover nok, så kan det ses på dine sideben. Du kommer nemlig til at spise mere end du reelt har behov for, når du er sulten.

Blot to uger med for lidt søvn kan medføre, at du næsten tager et kilo på i fedt.

Det viser en undersøgelse fra Colorado Boulder Universitet.

To uger i et forseglet rum

I undersøgelsen deltog 16 unge, slanke og sunde voksne to uger i et forseglet rum.

Med det forseglede rum kunne forskerne undersøge deltagernes energiforbrug. Det kunne de gøre ved at måle den ilt, som deltagerne optog samt hvor meget kuldioxid de udåndede.

Deltagerne blev inddelt i to grupper. Den ene gruppe skulle sove i fem timer, mens den anden fik hele ni timers søvn.

I begge grupper havde deltagerne mulighed for at spise mad i form af frugt, yoghurt, is samt chips.

De trætte var mere sultne

Forskerne fandt frem til, at den gruppe med søvn-underskud i gennemsnit forbrændte fem procent mere energi.

Men de indtog til gengæld seks procent flere kalorier. Det betød altså, at de tog på under forsøget.

Samtidig havde den gruppe med mindst søvn en tendens til at spise mindre morgenmad, mens gruppen til gengæld spiste mere mad på andre tidspunkter.

"Dem, der mangler søvn, spiser på tidspunkter, hvor deres fysiologi egentlig ikke er beregnet til at indtage mad," forklarer Kenneth Wright, der er leder af søvnlaboratoriet på Colorado Boulder University.

"Det er ikke det faktum, at de får mindre søvn, der medfører vægtforøgelsen. Det er derimod det, at folk med mindre søvn spiser mere end de reelt har behov for, som medfører vægtforøgelsen."

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.