Undersøgelse: Chokolade-elskere er slankere
Deprecated: The $control_id argument is deprecated since version 3.5.0! in /var/www/fitness-guide.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor/modules/dev-tools/deprecation.php on line 301

Undersøgelse: Chokolade-elskere er slankere

0

De personer, som spiser lidt chokolade regelmæssigt er slankere end personer, der spiser det sjældent. Det viser en undersøgelse.

Det har længe været kendt, at mørk chokolade har en positiv effekt på kroppen, da det blandt andet sænker blodtrykket og mindsker risikoen for sukkersyge.

Men nu har viser en amerikansk undersøgelse, at der generelt er en sammenhæng mellem chokolade og slanke mennesker.

Chokolade slanker, hvis du spiser det regelmæssigt

Studiet, som er blevet offentliggjort i The Journal Archives of Medicine, viser, at de personer, som spiser chokolade regelmæssigt er slankere end dem, der sjældent nyder et godt stykke chokolade. Med regelmæssigt menes der flere gange om ugen.

Undersøgelsens resultater bygger på resultater fra 1.000 voksne mænd og kvinder mellem 20 og 85 år.

Deltagerne blev vejet og målt samt udspurgt omkring motions- og kostvaner, samtidig med at de også skulle fortælle, hvor ofte de spiste chokolade.

Det gennemsnitlige svar lød på to gange om ugen, mens de deltagere, der spiste chokolade endnu mere hyppigt, altså over to gange ugentligt, viste sig at have et lavere BMI-tal end de personer, som gennemsnitligt spiste chokolade to gange ugentligt eller sjældnere.

Chokoladekalorier tæller mindre i regnskabet

Forskerne fortæller, at chokoladens indhold af antioxidanter og andre gavnlige stoffer, er med til at påvirke kroppens forbrænding og opbygning af muskelmasse. Det betyder samtidig, at omdannelsen af kalorier til fedt bliver mindsket.

"Det ser ud til at de kalorier, som man indtager gennem chokoladen, tæller lidt mindre," forklarer professor Beatrice Golomb fra den medicinske afdeling på University of California, som er en af personerne bag undersøgelsen.

Lidt chokolade, men hyppigt

Det er dog værd at understrege, at chokolade indeholder mange kalorier, så du skal begrænse dit indtag. Så i stedet for at indtage en stor mængde, skal du rette fokus på, at du bør spise en lille smule chokolade ofte, før det for alvor slanker.

Kilde: Myhealthnewsdaily.com

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.