Grøntsager er sunde, men ønsker du at opnå mest mulig næring, så skal du dampe dem. Det viser ny forskning.
Grøntsager er populære som tilbehør til mange måltider, men hvordan opnår man den største sundhedsmæssige effekt af dem? Det har en ny undersøgelse nu belyst.
Hvis du vil opnå den største effekt, så skal du dampe dine grøntsager.
"Hvis du i stedet dampkoger dine grøntsager, reducerer du dette tab med 50 procent i forhold til kogningen i vand," forklarer Grethe Irene Borge til Forskning.no. Hun er seniorforsker ved Nofima i Ås.
Kogning er den tilberedning, der er hårdest for grøntsagerne, når man analyserer tab af næringsstoffer, viser undersøgelsen.
Mister 20-50 procent af næringsstofferne
Når du koger eksempelvis broccoli, spinat, majs, asparges, blomkål og rosenkål, så mister de hele 20 til 50 procent af deres vitaminer, mineraler og gavnlige plantestoffer.
Derfor er wokstegning ved høje temperaturer samt dampkogning at foretrække ifølge Grethe Irene Borge.
Det er dog værd at bemærke, at kartofler ikke mister nær så mange vitaminer i forbindelse med kogning som andre grøntsager, fortæller hun.
Hvis du koger suppe, mister du ingen af de gavnlige effekter ved grøntsagerne, fordi kogevandet bliver indtaget sammen med suppen i stedet for at ende i køkkenvasken som det er tilfældet ved almindelig kogning.
Grethe Irene Borges resultater gennem studiet om grøntsager og tilberedningsformer er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Food Science and Technology.
Kilde: Forskning.no