Undersøgelse: Motion i naturen forandrer din hjerne

Undersøgelse: Motion i naturen forandrer din hjerne

0

Motion i naturen forandrer din hjerneEn undersøgelse viser, at naturen er en god medspiller, når det gælder om at tømme hovedet og få et mere positivt sind. Læs hele undersøgelsen her.

I årtier har læger og psykologer ordineret naturoplevelser til patienter med blandt andre depressioner uden præcist at vide, hvorvidt det virkede.

Nu har en gruppe amerikanske forskere undersøgt, hvorvidt skovens grønne natur og havets brusen rent faktisk har en effekt på hjernen.

Den unge forsker Gregory Bratman fra Stanford Universitet i Californien var leder på undersøgelsen. sammen med en gruppe kollegaer igangsatte han en undersøgelse med 38 sunde og raske forsøgspersoner.

De blev bedt om at skrive deres bekymringer og tunge tanker ned, mens de også skulle gennemgå en hjernescanning med fokus på blodgennemstrømningen af de dele af hjernen, der udviser størst aktivitet ved bekymring og negativ tænkning.

Forsøgspersonerne blev herefter inddelt i to grupper, der henholdsvis skulle gå langs en meget trafikeret motorvej, mens den anden gruppe skulle gå gennem en grøn park med træer, blomster og græs.

Stor effekt på blot 90 minutters gåtur

Efter den 90 minutter lange gåtur til hver af grupperne, blev forsøgspersonerne scannet på ny, mens de igen blev spurgt til deres negative tanker og bekymringer.

Resultaterne viste, at de forsøgspersoner, som havdde tilbragt tiden i parken, havde en markant langsommere blodgennemstrømning af de relevante dele i hjernen, ligesom de gav udtryk for at de havde færre bekymringer og negative tanker.

For dem, der gik langs motorvejen, var der ingen forskel at spore. Gregory Bratman og hans hold kunne derfor konstatere, at selv korte ture i grøn natur rent faktisk forandrer hjernen og har en målbar og positiv effekt på os.

Psykolog anerkender resultaterne

Ebbe Lavendt, der er psykolog og leder af Netværk for Naturterapi, er ikke overrasket over resultaterne af undersøgelsen.

Lavendt lægger ofte sine samtaler med klienter i naturen, typisk i parker og botaniske haver, mens han samtidig opfordrer sine klienter til at bruge mere tid i naturen dagligt.

"Den terapeutiske samtale bliver mere åben og flyder lettere, når man bevæger sig i naturen. Det er selvfølgelig dels det, at man er i bevægelse og ikke nødvendigvis hele tiden skal have øjenkontakt, der får det til at glide lettere, men de grønne omgivelser i sig selv spiller også en rolle. Træer, buske og blanke søer gør simpelthen en mærkbar forskel på menneskets sind. Det er effektivt og virksomt," siger Ebbe Lavendt til Kristeligt Dagblad og uddyber:

"Jeg arbejder selv i byen, så jeg bruger ofte parker eller botaniske haver til de terapeutiske samtaler og opfordrer mine klienter til små ting som at sætte sig ud i solen i frokostpausen eller cykle en tur gennem en park. Der skal i virkeligheden ikke så meget til. Selv en stueplante kan faktisk få dig til at få det lidt bedre."

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.