Undersøgelse: Meditation har flere positive sider

Undersøgelse: Meditation har flere positive sider

0

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at meditation har en positiv indvirkning på en række forskellige sygdomme udover stress og depression.

Meditation i samspil med psykologi, der går under begrebet mindfulness-terapi, er i dag en behandlingsform, der er blåstemplet i forbindelse med stress og depression.

Men nu viser en ny undersøgelse, der snart offentliggøres fra Aarhus Universitet, at metoden også har en mærkbar effekt på sygdomme som fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og irritabel tyktarm.

Mindfulness-terapi hjælper fysisk og mentalt

"Der er tale om en meget stor gruppe mennesker, som ofte må opgives af behandlingssystemet. Vores resultater tyder imidlertid på, at mindfulness-terapi kan forbedre deres fysiske og mentale helbred," forklarer psykiater og ph.d.-stud., Lone Overby Fjorbak, fra Aarhus Universitets Forskningsklinik for funktionelle lidelser og psykosomatik til Dagbladenes Bureau.

Mindfulness-terapi er skabt i USA for at nedbringe stress og depression, men samtidig har det også haft den effekt, at livskvaliteten er blevet øget hos personer, der har lidt af cancer og sclerose.

Center for Forskning i Eksistens og Samfund, der er repræsenteret på Københavns Universitet, har for kort tid siden igangsat et projekt, der skal undersøge, om mindfulness også kan have en gavnlig effekt over for livsstilssygdomme som eksempelvis overvægt. Det har foreløbige undersøgelser nemlig antydet.

Meditation hjælper afhængige til at håndtere skyldfølelse

Lederen bag projektet, filosof Niels Viggo Hansen, fortæller, at mindfulness er et særdeles vigtigt redskab, når man vil afskaffe livstruende vaner som alkoholmisbrug eller overspisning.

"I stedet for at føle skyld og skam og dårlig samvittighed lærer man gennem meditationen at anerkende sig selv og sin krop. Først da kan man lytte til dens signaler," forklarer Niels Viggo Hansen.

Kilde: Dagbladenes Bureau

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.