Undersøgelse: Fuldkorn forlænger dit liv

Undersøgelse: Fuldkorn forlænger dit liv

0

En ny amerikansk undersøgelse viser, at fuldkorn kan forlænge dit liv markant, ved at mindske risikoen for at få sygdomme.

Fuldkorn er igennem de senere år blevet mere populært i de danske køkkener, og det er med god grund, viser en ny amerikansk undersøgelse.

De personer, der spiser mange kostfibre kan nemlig mindske risikoen for at dø af sygdomme, med hele 22 procent i gennemsnit set over en niårig periode, i forhold til dem, der spiser få.

Især fibre fra korn, også kendt som fuldkorn, har en stor effekt i forhold til fibre fra eksempelvis frugt.

Næsten 400.000 testpersoner

I undersøgelsen, der blev foretaget under navnet ” The National Institutes of Health-AARP Diet and Health Study”, deltog 219.123 mænd og 168.999 kvinder.

Deltagerne skulle herefter redegøre detaljeret for deres spisevaner ved undersøgelsens start i 1995 og 1996, hvor de var imellem 50 og 71 år gamle.

Siden da har forskerne kunnet sammenholde dødsårsagerne hos de 20.126 mænd og 11.330 kvinder, som gik bort over den niårige periode som undersøgelsen gik over.

Markant forskel på dødeligheden

Hvis man forholder sig til hjerte-kar-sygdomme, kræft, infektionssygdomme og luftvejssygdomme, havde de kvinder, der indtog flest kostfibre en 34 procent lavere dødelighed, mens det for mændene galt 24 procent.

Den største forlængelse af livet opnåede de mænd, der i gennemsnit spiste 29,4 gram kostfibre om dagen, mens det for kvinderne galt dem, der indtog 25,8 gram.

Derimod fik mændene kun 12,6 gram kostfibre dagligt i snit i den gruppe, hvor dødeligheden var højst, mens kvinderne kun holdt sig til 10,8 gram.

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.