Fitness med personlig coach og styrketræning ligger i top på listen over fitness-tendenser i 2012. Det viser en undersøgelse fra The American College of Sports Medicine, hvor 2.620 fitness-professionelle fra hele verden deltog.
The American College of Sports Medicine (ACSM) har foretaget en undersøgelse, der viser, at Zumba og andre danske-workouts vil blive endnu mere udbredt i 2012.
Hvert år undersøger ACSM, der består af 45.000 professionelle sportsudøvere, hvilke tendenser, som bliver fremtrædende i fremtiden.
I undersøgelsen for 2012, har organisationen adspurgt 2.620 fitness-instruktører fra hele verden om deres bud på de største fitness-tendenser i år.
"Undersøgelsen er et forsøg på at adskille døgnfluer og tendenser inden for sundheds- og fitnessindustrien på verdensplan," forklarer Ph.D. Walter Thompson, leder og medforfatter af ACSM-undersøgelsen til CNN.
Top-20 - De største fitness-tendenser i 2012:
1. Træning med en professionel fitness-coach
2. Styrketræning
3. Fitnessprogrammer for ældre
4. Motion og vægttab
5. Programmer for overvægtige børn
6. Træning med personlig træner
7. Core-træning, der stabiliserer musklerne i maven og den nederste del af ryggen
8. Personlig træning i mindre grupper af to-fire personer
9. Zumba og andre danse-workouts
10. Funktionel fitness, hvor træningen går ud på at styrke koordinationsevne, balance og styrke i muskelgrupper, der bruges til hverdag.
11. Yoga
12. Fitness på jobbet og i skolerne. Programmer på arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner for at motivere sundhed hos medarbejdere og elever.
13. Boot camp-træning inspireret af militærets udholdelsestræning som fx crossfit.
14. Udendørsaktiviteter.
15. Nye træningsformer, som fitnesscentrene vil udvikle.
16. Spinning – indendørs cykling.
17. Specifik sportstræning, såsom fodbold, squash og tennis.
18. Arbejdsgivere i hele verden vil prøve, at inspirere medarbejdere til sundere livsstil, for at reducere omkostninger ved privat sygesikring.
19. Wellness-coaching, fokuseret på den enkeltes værdier og ændring af levevis.
20. Træning efter henvisning fra læger i kampen med livstilssygdomme.