Salt påvirker kroppen negativt efter 30 min.

Salt påvirker kroppen negativt efter 30 min.

0

Salt har en stor negativ påvirkning på vores krop allerede 30 minutter efter, at den er indtaget. Det har forskere fra Australien afsløret.

Kun en halv time efter, at man har indtaget en saltholdig menu, kan det aflæses direkte i blodbanerne, hvor blodkarrerne hurtigt udvider sig, selv for personer med et normalt blodtryk. Det er alarmerende forskning fra Australien, der afslører de overraskende resultater.

Forskerne testede, hvor hurtigt saltet påvirkede kroppen negativt. De havde et testpanel på 16 raske, voksne mennesker, der indtog et måltid med højt saltindhold på 4 gram og senere et saltfattigt måltid på bare 0,3 gram.

Tydelig forskel efter 30 og 60 minutter

Blodgennemstrømningen var blevet betydeligt svækket bare 30 minutter senere, efter indtagelse af det måltid med særligt højt saltindhold, mens der gik en time, før måltidet med det lille saltindhold toppede.

Professor Graham MacGregor, der er formand for lobbygruppen "Consensus Action on Salt and Health", siger følgende:

"Denne forskning har stor betydning. Det viser, at salt har en hurtig virkning på stivheden i blodkarrene. Fire gram er ikke særlig højt, og det er formentlig gennemsnit for mange måltider, der indtages i Storbritannien," forklarer han og uddyber:

"Især hvis du spiser ude, er det meget sandsynligt, at de vil bruge mere end fire gram salt til at forberede maden. Hver eneste gang, du spiser et saltrigt måltid, ændrer du funktionen for de celler, der ligger i blodårene."

I Danmark har Hjerteforeningen opstillet følgende råd til at udskifte salt:

• Brug flere krydderier end du plejer både friske og tørrede krydderier. Brug gerne stærkt smagende krydderier som peber, chili, ingefær, hvidløg m.m.
• Begræns færdiglavede supper, saucer og færdigretter
• Begræns indtaget af marineret kød eller lav din egen marinade
• Brug rester fra aftensmaden til pålæg frem for færdigkøbt pålæg
• Begræns indtaget af fastfood og chips
• Spis kiks og nødder uden salt

Anbefaling: Kun fem gram om dagen

Hjerteforeningen anbefaler, at man holder sig til højst syv gram for kvinder og seks gram for mænd dagligt. På længere sigt er målet, at minimere disse tal til fem gram salt dagligt, svarende til 0,5 g/MJ.

Realiteterne i Danmark i øjeblikket siger, at danske mænd indtager mellem 9 og 11 gram om dagen, mens kvinderne ligger på omkring otte gram dagligt, hvilket svarer til ca. 1 g/MJ.

Kilde: American Journal of Clinical Nutrition

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.