Modermælk gør børn intelligente og rigere senere i livet

Modermælk gør børn intelligente og rigere senere i livet

0

Modermælk gør børn intelligente og rigerePersoner, der har fået modermælk som små, har større intelligens og klarer sig bedre økonomisk som voksne, viser en stor undersøgelse.

Hvor vigtigt er det egentlig for babyer at få modermælk? Det har forskere fra Pelotas Universitet i Brasilien undersøgt.

I undersøgelsen var 3.500 personer med, og de deltog fra de var nyfødte til de blev 30 år gamle.

Undersøgelsens konklusion var, at de børn, der blev ammet som små, i dag har en større intelligens og tjener mere som voksne.

Mælken er vigtigere end moderens opvækst

Undersøgelsen kunne også understrege, at moderens sociale og økonomiske situation ikke har nogen betydelig effekt på fordelene ved modermælken.

"Det unikke ved undersøgelsen er, at amning ikke er mere udbredt blandt højtuddannede kvinder eller kvinder med høj indkomst," siger Bernardo Lessa Horta.

Han er forsker og har været med til at udføre undersøgelsen. Han siger også, at amning var fordelt på tværs af sociale klasser.

"Vores forskning beviser nu for første gang, at forlænget amning ikke alene øger intelligensen, indtil barnet fylder mindst 30 år, men også har en samfundsmæssig indvirkning, idet amning forbedrer indlæringsevnen og giver et højere uddannelsesniveau blandt ammede børn."

Fedt i mælken gavner hjernen

Undersøgelsen viste også, at jo længere tid et barn blev ammet (op til 12 måneder), jo mere gavnligt er det for barnet.

"Den sandsynlige årsag til, at modermælk har en gavnlig virkning på intelligens, er, at den indeholder omega-3-fedtsyren Docosahexaensyre (DHA) som er afgørende for hjernens udvikling," siger Bernardo Lessa Horta.

Blandt testerpersonerne tjener børn, der har fået modermælk i et år, i gennemsnit 731 kroner mere om måneden end børn, der blev ammet i mindre end en måned. Deres IQ er også fire point højere end gennemsnittet.

De banebrydende resultater er blevet publiceret i det medicinske tidsskrift The Lancet.

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her:Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.