Et internationalt forskningsprojekt afkræfter nu myten om, at manglende udstrækning resulterer i løbeskader.
Tidligere forskningsprojekter har bekræftet, at udstrækning er vigtigt, når det gælder inden for fodbold og gymnastik.
Men et nyt internationalt forskningsprojekt viser nu, at de samme krav ikke gælder for motionsløbere.
Det er forskere fra George Washington University og USA Track and Field Association, som har dokumenteret, at udstrækning ikke har nogen synderlig effekt, når det gælder om at mindske risikoen for skader.
Over 2.700 testpersoner deltog i undersøgelsen
I undersøgelsen er mere end 2.700 løbere og trænende personer, der gælder helt fra fritidsvandrere til eliteløbere. Samtlige deltagere var over 13 år og de løb minimum 16 kilometer om ugen.
Man valgte, at dele testpersonerne op i to grupper. Opgaven til den første gruppe var, at strække ud i tre til fem minutter, før de gav sig i kast med at løbe, mens den anden gruppe ikke skulle strække ud.
Hyppigheden af skader var identisk
Skadesraten var i dette tilfælde ens for de to gruppe, og den lå i omegnen af 16 procent over en tre måneders periode.
Et interessant element, som forskerne også fandt ud af var, at de personer, der skiftede mellem at strække ud og undlade det af og til, havde en større skadesrisiko.
"Det er forvirrende, og vi har ikke noget entydigt svar på det, men skiftende rutiner bevirker, at flere bliver skadet," forklarer Daniel Pereles, som står bag undersøgelsen, til Time.com.
Forskernes råd: Undlad at lave drastiske ændringer i dine rutiner
Forskerne anbefaler derfor, at motionsløberne holder sig til deres faste rutine, så de ikke foretager for drastiske ændringer i deres optakt.
"Gør det, du hele tiden har gjort. Hvis du kan lide at strække ud inden løb, så bliv ved med det. Hvis du aldrig har gjort det, så lad være. Jeg kan ikke gå ud med endegyldige beviser for, at udstrækning gør nogen forskel i antal skader eller på resultatsiden."
Kilde: Time.com