Læge: Mange slanke unge overmotionerer

Læge: Mange slanke unge overmotionerer

0

Læge og lektor Birgit Petersson mener, at mange slanke, unge mennesker dyrker mere motion end de egentlig har behov for.

I mange år har myndighederne brugt mange ressourcer på at stoppe de unges stigende udvikling i usund levevis, og derfor har fokus været rettet mod motion og sund kost.

Men den øget opmærksomhed på netop kost og motion, har givet de unge en forkert opfattelse af deres krop, lyder det fra læge og lektor på Københavns Universitet, Birgit Petersson.

Mange unge føler sig tykke uden grund

Hendes påstande bliver underbygget af en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der fastslår, at mange 15-årige føler sig overvægtige uden reelt at være det.

Undersøgelsen viser, at i blandt de normalvægtige 15-årige piger, er der 38 procent af dem, der føler sig tykke, mens tendensen hos de 15-årige drenge er, at 17 procent af de normalvægtige mener, at de er tykke.

"Der har været for meget fokus på kost, rygning, alkohol og motion. Dét sundhedsideal har en bagside, for unge - der ikke har brug for at slanke sig - vælger at gå på slankekure og dyrke overdrevet motion, når de ikke har det godt med sig selv," forklarer Birgit Petersson til TV 2 Nyhederne.

Et bredere fokus på trivsel generelt

Motion er en vigtig del af en sund livsstil, men når mange unge, der eksempelvis lider af lavt selvværd, tror, at de vil få øget selvværd ved at tabe sig, så er der i virkeligheden tale om en usund holdning til motion.

Birgit Petersson mener, at det er vigtigt, at der også bringes lys på andre faktorer end kun kost, rygning, alkohol og motion.

"Livet er en helhed, og der er også andre risikofaktorer. Derfor skal vi have ting som glæde, selvværd, selvstændighed og samvær med, når det gælder de unge. Motion skal dyrkes, fordi det giver velvære, men mange unge tvangsmotionerer, fordi de tror, at de får det bedre."

Fitnesscentrenes motionsgrupper er det nye alternativ til foreninger

Tidligere har de unge været optaget af at gå til en sportsgren i foreninger, eksempelvis fodbold, håndbold og dans, men mange har nu kastet sig over de danske fitnesscentre i stedet.

"Heldigvis har fitnesscentrene lært lidt og er begyndt at lave motionsgrupper, men det erstatter ikke foreningslivet, hvor der er samvær om en sport på en anden måde."

Kilde: TV 2 Nyhederne

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.