Ironman og maraton belaster hjertet hårdt
Deprecated: The $control_id argument is deprecated since version 3.5.0! in /var/www/fitness-guide.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor/modules/dev-tools/deprecation.php on line 301

Ironman og maraton belaster hjertet hårdt

0

Ekstrem sport, såsom maraton og ironman, er usundt for hjertet, fordi det sættes under et ekstremt pres, fastslår danske læger.

Mange danskere vælger, at udføre ekstrem sport for at udfordre dem selv. Dermed er marathon og ironman ikke blot for professionelle sportsfolk længere.

I maj måned deltog næsten 10.000 løbere i Copenhagen Marathon, mens omkring 1.500 mennesker valgte at deltage i Challenge Copenhagen, der er en ironman, hvor man skal løbe et marathon, cykle 180 kilometer samt svømme 3,8 kilometer.

Men de store udfordringer, som man udsætter sig selv for i forbindelse med disse ekstrem sportsgrene, kan være direkte skadelige for hjertet, fordi det udsættes for et enormt pres.

Usundt med akut hjerte-belastning

"Jeg er på ingen måde tilhænger af ekstrem sport. Det er ikke sundt for kroppen med så meget akut belastning på hjertet. Intet over maraton er sundt, hvis maraton overhovedet er sundt," forklarer Morten Storgaard, speciallæge i Team Danmark, til Børsen.

Storgaard mener, at belastningen ved at udfordre sig selv igennem en maraton eller ironman blandt andet kan øge risikoen for at dø af blodmangel i hjertet.

"Når man f.eks. laver en ironman, er hele systemet under pres. Man kan ved målinger se en stigning af enzymer i blodet, og de enzymer er tegn på en skade på hjertemusklen. Den skade sker for nogle, når de laver noget ekstremt, og når de ikke får blod nok til hjertet, dør muskelcellerne," siger Morten Storgaard.

Hjertet vokser op til 27 procent

I forbindelse med den ekstreme motion kan man få såkaldte sportshjerter, hvilket betyder, at hjertet udvider sig med helt op til 27 procent, forklarer Lars Juel Andersen, ph.d. og afdelingslæge på Sportskardiologisk Klinik, Gentofte Hospital.

"Dyrker man meget hård træning over længere tid, vil man udvikle et sportshjerte. Det vil først og fremmest være en fordel, fordi man kan pumpe mere blod rundt i kroppen. Hvis man holder op med at træne, finder hjertet typisk tilbage til normalstørrelsen igen," udtaler Lars Juel Andersen.

Andersen er af den overbevisning, at det kan give komplikationer, hvis man træner hårdt igennem mange år.

"Man kan få hjerterytmeforstyrrelser. De er som udgangspunkt godartede og ikke alvorlige, men får man derimod forkammerflimmer, kan det være behandlingskrævende, det er dog ingen farlig tilstand," forklarer Lars Juel Andersen til Børsen.

Praleri med hård og lang træning

"Der er ingen ide i at få et sportshjerte, med mindre man skal bruge det til noget, for eksempel konkurrencer. Man kan være lige så sund med moderat motion og med et hjerte i normal størrelse," uddyber Lars Juel Andersen.

Generalsekretær Morten Fenger i Dansk Triathlon Forbund mener heller ikke, at de lange distancer er velegnet til alle mennesker.

"Det er utroligt, så meget folk praler med deres træningsmængder på Facebook. Rigtig mange er alt for fokuserede på den lange distance, men de vil i virkeligheden opnå mere ved korte og intense træningspas."

Kilde: Børsen

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.