Forskning: Sådan reagerer hjernen på musik
Deprecated: The $control_id argument is deprecated since version 3.5.0! in /var/www/fitness-guide.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor/modules/dev-tools/deprecation.php on line 301

Forskning: Sådan reagerer hjernen på musik

0

Ved hjælp af en ny metode, kan man nu aflæse, hvordan hjernen reagerer på forskellige genrer af musik. Læs artiklen og se en video omkring den nye teknologi.

Finske forskere står bag en ny metode, der gør det muligt, at undersøge, hvordan hjernen arbejder med de mange forskellige aspekter af musik, som eksempelvis tone, rytme og klang.

Undersøgelsen viser, hvordan en række netværk i hjernen, inklusiv de områder, som er ansvarlige for motorik, følelser og kreativitet, bliver stimuleret, når vi lytter til musik.

Video: Sådan stimulerer musik hjernen

Argentinsk tango indgik i testen

Ved at benytte sig af ‘functional magnetic resonance imaging’ (fMRI), kunne forskergruppen, under ledelse af Dr. Vinoo Alluri fra Jyväskylä Universitet i Finland, optage reaktionerne hos testpersoner, som lyttede til moderne, argentinsk tango.

"Vores resultater viser for første gang, hvordan de forskellige musikalske egenskaber, stimulerer følelsesmæssige, motoriske og kreative områder i hjernen," forklarer forskningslederens kollega, professor Petri Toiviainen fra Jyväskylä Universitet.

Med speciel computer-teknologi kunne de derved analysere det musikalske indhold i en tango, så det blev klart, hvordan dens rytme, tone og klang påvirkede testpersonerne.

Ifølge Vinoo Alluri er det første gang, at der er blevet gennemført en sådan undersøgelse ved hjælp af ægte musik i stedet for kunstigt fremstillet, musiklignende stimuli.

Musik påvirker hele hjernen

Ved at sammenligne resultaterne, kunne forskerne konstatere, at det at lytte til musik ikke blot aktiverer de auditive områder i hjernen, men også påvirker det store nervenetværk.

De kunne blandt andet aflæse, at musikken påvirkede de motoriske områder i hjernen, hvilket forstærker formodninger om, at musik og bevægelse er tæt forbundet.

Studiet er mere pålideligt end tidligere set

Professor Petri Toiviainen fastslår, at studiet har en større troværdighed end tidligere undersøgelser, der ikke har anvendt ægte musik.

"Vi mener, at vores metode giver mere pålidelig viden om behandlingen af musik i hjernen, end de mere konventionelle metoder."

Han understreger, at denne undersøgelse, i skrivende stund, er den mest detaljerede omkring musikkens indvirkning på hjernen.

Kilde: ScienceNordic.com

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.