Forskning: Fuldkorn minimerer risikoen for tarmkræft

Forskning: Fuldkorn minimerer risikoen for tarmkræft

0

Fuldkorn er et godt middel i kampen om, at minimere risikoen for at blive ramt af kræft. Det viser dansk forskning.

Anbefalingerne for fuldkorn lyder på mindst 75 gram om dagen, men kun seks procent af danskerne spiser den anbefalede mængde, der svarer til en portion havregryn og ca. to skiver rugbrød.

Men nu er der endnu en god grund til at indtage fuldkornsprodukter frem for traditionelle produkter, hvor man ikke har anvendt samtlige dele af kornet, som det er tilfældet med fuldkorn.

Fuldkorn har den største effekt af alle fødevarer

Dansk forskning viser nemlig, at fuldkorn både beskytter mod tyk- og endetarmskræft. Det betyder, at fuldkorn efter alt at dømme er den enkeltstående fødevare, der har den største positive effekt, når man skal se på tarmkræft.

"Det er første gang, at man har samlet al dokumentation på fibre, fuldkornsprodukter og tarmkræft. Undersøgelsens mest markante fund er, at fuldkornsprodukter beskytter mod tyk- og endetarmskræft," forklarer Anne Tjønneland, der er afdelingsleder og overlæge i Kræftens Bekæmpelse, og hun uddyber:

"Et af de interessante indholdsstoffer i fuldkorn er det høje indhold af kostfibre, og det har studiet også set nærmere på. Her var resultatet, at kostfibre fra netop kornprodukter gav en mindre risiko for tarmkræft, mens kostfibre fra frugt og grøntsager ikke havde en tilsvarende beskyttende effekt. Resultaterne er så overbevisende, at der er god fornuft i at anbefale, at man spiser fuldkorn."

Fibre fra korn kontra frugt og grønt kan ikke sammenlignes

Tjønneland fastslår, at det er vigtigt, hvilken kilde fiberen kommer fra, eftersom der også findes fibre i grøntsager og frugter foruden kornprodukter.

"Det er meget tydeligt, at det ikke er fibrene generelt, men fibrene fra kornprodukter der har en beskyttende effekt. Derudover er det markante resultat på fuldkorn meget interessant."

Tarmkræft-risikoen mindskes med 17 procent

Hele 17 procent bliver risikoen for at blive ramt af tarmkræft mindsket, hvis man spiser 90 gram fuldkorn om dagen, som er lidt over den anbefalede minimumsmængde.

Det er endnu uklart, hvorfor fibre fra kornprodukter, der er skabt af fuldkorn, har en forebyggende effekt, mens fibre fra frugt og grønt ikke har.

Men en del af den forklaring skal formegentlig findes i, at det ikke udelukkende er indholdet af fibre i fuldkorn, der er positive, men også den øget grad af mæthedsfornemmelse og stabilt blodsukker.

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.