Det er direkte usundt, at lade sig plage for meget af fortiden, viser en spansk undersøgelse fra Universidad de Granada.
Det er både usundt at tænke for meget på fortiden, men samtidig også konstant have et fokus på hvilke gøremål, som man har i de kommende dage.
Der skal være balance mellem fortid og fremtid
Derfor er det alfa og omega, at der er balance mellem disse to sindstilstande. Hvis der er ubalance, er det direkte usundt, viser spansk forskning.
"Vi har observeret, at når folk tænker negativt om tidligere hændelser i deres liv, har de også en negativ eller fatalistisk holdning til nutiden. Det skaber igen større problemer i deres forhold, og de scorer dårligt i test af livskvalitet," forklarer Cristían Oyanadel fra Universidad de Granada i Spanien, ifølge Videnskab.dk.
I studiet har man undersøgt 50 forskellige menneskers livskvalitet og holdninger omkring fortiden.
Et af de redskaber, som forskerne brugte, var spørgeskemaet Zimbardo Time Perspective Inventory. Det benyttes til at stille skarpt på, hvilket syn folk har på tid.
Forsøgspersonerne blev delt i tre grupper
Da det stod klart, hvilke personer, der havde forskellige syn på tiden, blev personerne inddelt i tre grupper, hvor de skulle besvare spørgsmål om fysisk og psykisk velvære.
De tre grupper var følgende: De personer med et negativt syn på fortiden, de personer, der ser på fremtiden samt dem, der befandt sig i midten.
Negative tanker om fortiden præsterede dårligere
Undersøgelsen kunne vise, at de personer, der havde negative tanker omkring deres fortid, havde sværere ved at præstere optimalt på arbejdet, fordi de manglede overskud.
Samtidig kunne studiet belyse, at denne gruppe også havde større risiko for at blive syge og føle smerte. Herudover havde de også en tendens til at ændre adfærd og være i dårligt humør.
Midtergruppen scorede de bedste point
Den gruppe, som befandt sig i midten, scorede de bedste point i undersøgelsen om livskvalitet.
"Det er mennesker, som lærer af tidligere erfaringer på en positiv måde. De er mere fokuserede på at opnå fremtidige mål og kræver meget af dem selv. Alligevel ignorerer de ikke, at har brug for følelser og behagelige erfaringer," forklarer Oyanadel.
Derudover viste studiet, at de personer, som havde balance mellem tiden, var både stærkere fysisk og havde et bedre mentalt helbred.
"På den anden side har vi de folk, som er mere fokuserede på fremtiden, som sætter deres personlige mål foran alt andet og glemmer at tage vare på deres positive oplevelser fra fortiden," siger Cristían Oyanadel.
Det er værd at bemærke, at den sidste gruppe ikke har det dårligere hverken mentalt eller fysisk, men på trods af dette, scorede dårligere point i testen.
Kilde: Videnskab.dk