Kroppen har brug for at få dyb søvn for at restituere optimalt. Hvis den mangler, kan blodtrykket stige, viser en ny undersøgelse.
Bliver din nattesøvn præget af mange afbrydelser kan det øge risikoen for forhøjet blodtryk.
En undersøgelse, der er blevet bragt i tidsskriftet Hypertention, viser, at blandt de 784 deltagende patienter, som fik den dårligste søvn, havde hele 83 procent større risiko for forhøjet blodtryk.
Forhøjet blodtryk udløst af dårlig søvn
Forhøjet blodtryk betyder, at risikoen for eksempelvis hjerteanfald og andre helbredsproblemer øges markant.
"Vores undersøgelse viser for første gang, at dårlig søvnkvalitet med manglende dyb søvn udløser en øget risiko for at udvikle forhøjet blodtryk betragteligt," forklarer Susan Redline, som står bag undersøgelsen. Hun er læge ved Harvard Medical School.
I tidligere forskning har det været bevist, at personer, som sover under seks timer per døgn havde større chancer for at blive ramt af livstruende sygdomme.
Men denne undersøgelse fastslår altså også, at selve kvaliteten af søvnen er altafgørende.
Undersøgelsen kan relateres til alle aldersgrupper
Undersøgelsen er baseret på ældre mænd, men trods det faktum, mener forskerne stadig, at teorien om dårlig søvn og forhøjet blodtryk også vil kunne relateres til både mænd og kvinder i alle aldersgrupper.
Konklusionen i undersøgelsen er dog samtidig, at man behøver flere tests, før man reelt kan fastslå om bedre søvn kan reducere risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk.
Hvad kendetegner den dybe søvn?
Den dybe søvn er kendetegnet ved, at blodtrykket og pulsen daler, mens åndedrættet bliver langsommere. Den træder som regel ind først på natten.
Samtidig bliver hjertebølgerne langsommere, og det resulterer i, at det er meget svært at blive vækket under den dybe søvn.
Hjernen virker typisk kun på halv kraft i op til en halv time, hvis man endelig skulle blive vækket fra dyb søvn.
Hvis man strækker sin nattesøvn over otte timer, vil den dybe søvn som regel husere i to timer.
Kilde: Hypertention