Danskerne overvurderer indtaget af grøntsager

Danskerne overvurderer indtaget af grøntsager

0

Danskerne mener selv, at de indtager masser af grøntsager, men sandheden er en helt anden. Det viser en undersøgelse.

Danskerne mener, at de spiser tilstrækkeligt med grøntsager, men i forhold til kostrådene, så er der langt fra målet. Det viser en undersøgelse.

DTU har foretaget undersøgelsen for Landbrug og Fødevarer samt Fødevarestyrelsen. Den viser, at hele 81 procent af danskerne mener, at de i høj grad eller nogen grad spiser rigeligt med grøntsager.

Massive overvurderinger af indtaget af grøntsager

Men virkeligheden er en helt anden, når man holder luppen over det faktiske forbrug. I gennemsnit spiser danskerne nemlig kun 189 gram grøntsager dagligt, trods de officielle anbefalinger på 600 gram frugt og grønt om dagen.

Blandt de 78 procent, som mente, at de i høj grad spiste nok grøntsager, spiste de reelt kun under 300 gram grøntsager på daglig basis.

Vores kendskab til mængderne er begrænset

Winnie Pauli, som er leder af afdelingen Mad, Måltider & Ernæring hos Landbrug og Fødevarer, forklarer til 24timer, at danskerne er usikre på, hvor store mængder, man reelt skal spise.

"Der har været flere kampagner, men man tror måske stadig, at man er dækket ind på frugt- og grønt-området, når man har spist et par æbler og et par bananer, fordi man ikke helt kender fordelingen," forklarer hun til avisen og uddyber:

"Det er uhensigtsmæssigt på lang sigt, for vi ved jo, at måltidskulturer dannes over lang tid, og hvis der sker et langsomt skred, hvor man ikke har fattet, at grøntsager skal være en del af kosten, så er det ærgerligt. Konsekvensen er, at vi får en befolkning, som ikke er så sund, som den burde være, og på den lange bane kan det få nogle sundhedsøkonomiske konsekvenser."

Kilde: 24timer

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.