1 million danskere spiser foran TV'et

1 million danskere spiser foran TV’et

0

En undersøgelse fra FDB viser, at 25 procent af alle danskere spiser aftensmad foran deres TV mindst fem gange om ugen.

FDB har foretaget en undersøgelse, der vidner om, at 25 procent af den danske befolkning indtager deres aftensmad foran TV'et minimum fem gange om ugen.

Joan Preisler fra FDB, der står bag undersøgelsen, forklarer, at der er en tydelig sammenhæng mellem hvilke personer, der har behov for at spise deres aftensmad i selskab med fjernsynet, og hvor gamle disse personer er.

"I undersøgelsen kan vi se, at det er enlige og ældre mennesker, der spiser mest foran fjernsynet. Faktisk spiser mere end hver femte i alderen 55-74 år dagligt et hovedmåltid foran fjernsynet," forklarer Joan Preisler, sundhedsansvarlig i FDB, og hun uddyber:

"Rigtig mange børnefamilier er gode til at prioritere måltidet højt og fokusere på, hvad de spiser. Det giver udslag i tallene ved, at kun 13 procent af de 35-54-årige spiser et hovedmåltid foran fjernsynet dagligt, og det er selvfølgelig positivt."

Afdelingsleder for Mad, Måltider & Ernæring hos Landbrug & Fødevarer, Winnie Pauli, er overrasket over resultatet af undersøgelsen, fordi hun troede, at der var færre danskere, som valgte at se fjernsyv imens de spiste aftensmad.

"Indtagelse af mad foran fjernsynet er farligt, fordi det fjerner fokus fra, hvor meget mad der indtages. Og det, undersøgelsen faktisk viser, er, at 'tankeløs spisning' forekommer i stort omfang," siger hun og fortsætter:

"Faren ved det er, at når opmærksomheden flyttes fra måltidet, så formindskes muligheden for rent faktisk at se, hvad man spiser. Har man nok grøntsager på tallerken, og hvordan er fordelingen mellem de forskellige fødevaregrupper på tallerkenen? I sidste ende kan det fjerne incitamentet for at lave mad, når man alligevel koncentrerer sig om noget andet, når maden skal spises."

Winnie Pauli har opgivet fem råd til at spise bedre foran TV'et:

  • Nyd din mad visuelt og smagsmæssigt
  • Tag dig god tid til at spise maden
  • Sørg for at halvdelen af tallerkenen er "grøn"
  • Gør dig klart, hvor meget du vil spise og undgå for store portioner
  • Spis ikke ud af gryden. Lad den stå i køkkenet

Kilde: FDB

Hvis du foretrækker, at sidde foran TV'et og spille noget casino på din computer eller telefon, så kan du læse mere her.

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.