Gert Rune kunne søndag den 14. august 2011 lade sig hylde som Danmarks første etbenede jernmand, da han gennemførte Challenge Copenhagen helt efter planen.
41-årige Gert Rune som har levet med kun at have sit ene ben, siden han var 16 år gammel, skulle gennemføre sin store drøm om en Ironman i Challenge Copenhagen. Den 14. august i år stod den store udfordring, og mere end 14 måneders hård træning havde Gert Rune lagt i projektet.
”I ugen op til var jeg spændt på løbet, men jeg glædede mig også til løbet. Jeg glædede mig til at fyre 15 måneders træning af til det, som man på en måde kan kalde den ultimative test. Jeg var forberedt på, at hvis jeg ikke ville gennemføre, så havde jeg forsøgt et andet sted, dermed var det ikke ultimativt i den forstand,” forklarer Gert Rune til Fitness-guide.dk.
”Igennem min træning havde jeg haft stort fokus på det mentale også, og Copenhagen Challenge har en præsentationsvideo på deres hjemmeside, som jeg nok har set 100 gange. Grunden til jeg har det var for at skabe lyd og billeder i min hjerne omkring stævnet. Hver gang jeg hørte den til hverdag, så gav den gåsehud.”
”Tidligere deltagere havde fortalt mig, at hvis man er nybegynder, så skal man overhovedet ikke regne med at kunne sove dagen før løbet. Jeg var vågen nogle gange i løbet af natten, men ellers forløb natten fint. Mentalt var jeg ikke på noget tidspunkt bange for ikke at kunne gennemføre.”
Fuldstændigt forberedt på Challenge Copenhagen
Gert Rune var fuldstændigt forberedt på løbet, og han havde også brugt meget tid på at planlægge i detaljer, hvordan løbet skulle spænde af.
”Jeg havde sammen med en af mine kammerater fra Kolding Triathlon Klub lavet en plan over de forskellige discipliner, så vi noterede, hvad der skulle ske under de forskellige dele af løbet. Vi skrev også ned, hvor lang tid vi troede det ville tage at skifte. Planen gik på 13 timer som et realistisk bud, selvom det hele skulle spille.”
”Det sidste min ven sagde, da vi planlagde, var at jeg nemt kunne sætte en halv time af. Der går altid noget galt. Du punkterer, du får ondt i maven, du kan ikke gå på toilettet, når du ønsker det, du går mentalt ned, skal af cyklen og slappe af eller noget i den stil. Men intet gik galt. Alt fungerede som planlagt.”
”De første fem-seks timer af sådan en Ironman, træder du på bremsen, fordi du er så opsat på at brænde energien af, at du er nødt til at slappe af. Du skal nok få brug for dine kræfter. Hvis jeg skal blære mig lidt, skal jeg rose mig selv for, at jeg virkelig fulgte planen og trådte på bremsen i halvdelen af tidsplanen, på trods af, at jeg havde lyst til at give mere gas end jeg gjorde.”
”Men efter at jeg havde kørt de første otte timer, var jeg rimeligt glad for at jeg havde trådt på bremsen, fordi jeg kunne godt mærke, at det var ekstremt vigtigt at jeg havde trykket på bremsen, ellers var man fandeme blevet straffet.”
Cykling var den hårdeste disciplin
”Den hårdeste del var klart cykling, fordi jeg har forholdsvist meget overskud på både svømning og i kørestolen. Jeg havde ikke som sådan nogen fysisk krise på cyklen, men jeg synes også, at jeg lagde meget forsigtigt ud, men samtidig fik nogle fornuftige tider undervejs. Efter 115 kilometer var det mentalt hårdt, eftersom jeg tabte mit pulsur i skiftet, så jeg havde ikke noget pulsur med på cyklen. Så jeg havde ikke noget overblik over, hvor meget tid, der var gået og hvor hurtigt jeg kørte.”
”Der kom nogle fysiske skilte efter hver 30. kilometer, og da jeg nåede til 115 kilometer, tænkte jeg, hvornår kommer det 120 kilometer-skilt. Det var hårdt, at mærke. Jeg cyklede videre, fordi jeg skulle – ikke fordi jeg havde det specielt godt, men det var ”Point of no return”. Sådan var det indtil 145 kilometer.”
”Det var min vilje, der gjorde, at jeg kom så langt, fordi jeg fokuserede på at passe min indtagelse af ernæring og væske også. Da jeg så 150 kilometer-skiltet fik jeg ro, men omkring ved 165 kilometer, så fik jeg sindssygt ondt i min skulder, og det var en skade, som jeg var bekendt med fra min tidligere træning. Så til sidst kørte jeg stort set ikke med armene, fordi jeg viste, at jeg skulle bruge armene bagefter i den sidste del. Benet var jo fuldstændigt ligegyldigt, når jeg skulle hen til kørestolen bagefter. Jeg var nødt til at prioritere mine kræfter.”
Baglandet på plads - tilskuere og meddeltagere ellevilde
Gert Rune havde baglandet på plads under løbet, eftersom hans forældre, familie og nære venner var på plads ved vejkanten. I alt havde 15 personer taget turen fra Jylland til København for at bakke ham op. Men Gert Rune mærkede hurtigt god karma andre steder fra også.
”De andre meddeltagere var meget venlige. De giv ”Thumbs up”, og sagde ”Respekt” og kom med en masse positive ord. Der var nok omkring 500 af meddeltagerne, der kom med positive tilråb. Det samme med publikum. De var vildt begejstrede, da jeg kom rundt. Til sådant et stævne er der en speaker, og han snakkede nærmest fra morgen til aften.”
”Da jeg kom ind fra cyklingen og skulle skifte til kørestolen, så lød der et kæmpe brøl fra 5.000 tilskuere. Vi havde sådan en chip på, så man kunne følge os og de sidste 10 kilometer inden jeg skulle over i kørestolen, da havde han begyndt at piske en stemning op blandt tilskuerne. Det var en fantastisk mental støtte,” siger Gert Rune, der understreger, at han aldrig har prøvet noget lignende, og derfor var han også utroligt taknemmelig for den store støtte, som han blev vist igennem hele jernmanden fra alle sider.
Skulderskaden var forsvundet som dug for solen
”Da jeg så begyndte at køre i kørestolen tænkte jeg pludselig: ”Det kan ikke passe!”. Jeg havde slet ikke ondt i skulderen længere. Men forklaringen er, at hvor cykling er brystmusklerne og triceps, så er kørestolen mere nakken, triceps og maven. Jeg var træt på dette tidspunkt, men jeg havde ingen smerter i skulderen overhovedet. Så tænkte jeg ”Det er fint. Så skal den satme bare have noget gas”.”
”Det fik den, og der hentede jeg mange minutter. Der var ingen, som jeg ikke overhalede - ingen. Så var der selvfølgelig nogen, der var så langt fremme på de fire runder på marathon, som vi skulle, som jeg ikke kunne hente. Jeg var 20-40 % hurtigere end de andre deltagere på marathonen.”
”I den første runde var der smalt nogle steder, eksempelvis på broen oppe ved Nyhavn, hvor det var svært at komme rundt. Så det var svært for mig at komme forbi for mennesker, men det var jeg forberedt på, at der var nogle steder i løbet, hvor det ikke var optimalt for mig. Men så brugte jeg i stedet de perioder til at slappe af i mine arme, til jeg tog næste ryk. Det var nærmest intervaltræning for mit vedkommende.”
Tilskuerne gik amok, da Gert Rune kom i mål
”Til sidst da jeg kom op til målområdet, hvor der var 25.000 tilskuere, der var speakeren igen opmærksom på at jeg kom, fordi han som sagt kunne følge mig, så der gik de fuldstændigt amok. Det var en helt fantastisk afslutning. Jeg fulgte min plan, og det var en fantastisk tid. Jeg er rigtig stolt af min tid, og at der overhovedet ikke gik noget galt. Jeg var heldig og godt forberedt. Jeg vil gå så langt som til at sige, at Ironman var større end handicap-OL for mig.”
Stor opmærksomhed de efterfølgende dage
"Mandag, tirsdag og onsdag lavede jeg ikke andet end at modtage telefonopkald, SMS’er, Facebook-beskeder fra nær og fjern. Flere hundrede mennesker, som har lykønsket mig. Der var været rigtig meget opmærksomhed omkring projektet også fra medierne. Det var først onsdag at adrenalinen kom ud af blodet."
Under hele sit hårde træning- og kostprogram, har Gert Rune ikke rørt alkohol, og han lægger da heller ikke skjul på, at det ville være oplagt at fejre hele forløbet med en stor fest, selvom den ikke er planlagt endnu.
”Jeg har endnu ikke lavet nogle planer om en fest, men det kan godt være at vi skal planlægge en fest. Nu synes jeg, at jeg har fortjent det.”
Gert Rune: Nu skal succesen fejres og så kigger jeg på fremtiden
”I første omgang vil jeg nyde succesen og fejre succesen, og slappe lidt af, så min krop kan restituere fornuftigt. I de sidste mange uger op til løbet, har min krop næsten dagligt fortalt mig, at det var tæt på at der ville komme en skade, men det er heldigvis ikke sket. Så nu vil jeg for en gangs skyld lytte til min krop. Så lige nu har jeg ingen mål.”
Den etbenede, danske jernmand, har dog tidligere fortalt, at han er nødt til at have en stor udfordring, som han skal forberede sig til, før han reelt kan motionere på ugentlig basis.
”Hvis jeg skal komme med et muligt mål til næste år uden at jeg skal hænges op på det, så kunne det være, at jeg skulle lave noget åbenvandssvømning. Jeg er som regel god på de lange distancer - en fire til seks kilometer. Svømning er en fornuftig sport, fordi det er sundt for ens ryg.”
”I de kommende dage har jeg ingen forventninger til min træning. Jeg har en hel måned, hvor jeg slet ikke vil tage stilling til noget omkring min træning. Med hensyn til min kost, er jeg nødt til at spise nogenlunde fornuftigt, så jeg ikke tager ti kilo på. Jeg vil fortsat spise masser af fisk og grøntsager, og samtidig passe ekstra meget på kulhydraterne, fordi hvis jeg får for mange af dem, så tager jeg hurtigt på. Og som selvstændig foredragsholder er jeg nødt til at holde et godt energiniveau igennem min ernæring, for at kunne levere varen til mine foredrag,” slutter Gert Rune, der fastslår, at løbet forløb fuldstændigt efter bogen og han havde samtlige marginaler på sin side.
Gert Rune krydsede målstregen i tiden 12:54, og han blev således nummer 1.237 ud af i alt 2.000 deltagere.
Du kan læse mere omkring Gert Runes Ironman-oplevelser på hjemmesiden Ironmanone.dk.
