Event: Nykredit Copenhagen Marathon 2012 - Maratonløb i København

Event: Nykredit Copenhagen Marathon 2012

0

Traditionen tro vil Nykredit Copenhagen Marathon blive afholdt i år, nærmere bestemt i morgen. Arrangørerne forventer mere end 12.000 deltagere.

I morgen søndag klokken 9.30 skydes Nykredit Copenhagen Marathon 2012 i gang.

Rekordernes år

Løbsarrangør Sparta Atletik og Motion forventer, at antallet af deltagere vil sprænge rammerne fra tidligere.

Derfor ventes det, at over 12.000 deltagere løber Nykredit Copenhagen Marathon. Samtidig vil der også deltage mere end 2.000 udenlandske løbere, hvilket ligeledes er rekord. I forhold til sidste år, er der tale om en stigning på 15 procent.

Massiv live-dækning

Løbet vil kunne følges tæt på en storskærm direkte på Islands Brygge fra kl. 8.00. Her vil tilskuerne kunne følge VIP-løberne via live-tracking, som bl.a. tæller eks-landsholdsspiller Rene Henriksen og tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen.

Løbsdækningen vil samtidig kunne følges på copenhagenmarathon.dk, på politiken.dk/motion samt på den spritnye app.

Favoritterne til at vinde

Blandt favoritterne til at vinde løbet, finder man på herresiden sidste års vinder, finske Mårten Boström, som skal forsvare sin vindertid på 2:21.24, men han får kamp til stregen af hollandske Neals Strike og Barry Minnock fra Irland. Jeppe Farsøht fra AGF er også en aspirant til at løbe med titlen.

På kvindesiden finder man slovenske Helena Javornik og mexicanskfødte Barbara Sanchez fra Irland. Blandt danskerne er Spartas Lene Hjelmsø og sidste års vinder af Nykredit Copenhagen Marathon, Anne Sofie Pade Hansen, to gode bud.

Ruten

Som det fremgår af kortet, er ruten stort set den samme som sidste år. Dermed venter der deltagerne en smuk tur gennem Københavns gader.

Programmet

Kl. 8.45 - 9.26: Velkomst og praktisk info til løberne ved løbsspeaker Christina
Schnohr
kl. 9.26: Starttale ved Nykredits koncernchef Peter Engberg Jensen
kl. 9.30: Der tælles ned på storskærm, og startskuddet affyres
kl. 9.30 - 9.45: De 12.000 deltagere begiver sig ud på løbets 42,195 km
kl. 11.45 - 11.55: Første mandlige løber passerer målstregen
kl. 12.05 - 12.15: Første kvindelige løber passerer målstregen
kl. 12.30: Præmieoverrækkelse (nr. 1-2-3 M/K samt DM-vinderne 1-2-3 M/K) ved
Nykredits koncernchef Peter Engberg Jensen
kl. 15.30: Sidste løber forventes at have passeret målstregen, og arrangementet
afsluttes. På gensyn i 2013!

Video om Nykredit Copenhagen Marathon 2012

Det store spørgsmål: Deltager du?

Lad os høre, om du deltager i Nykredit Copenhagen Marathon 2012 i år. Hvad er dine forventninger - og har du evt. deltaget tidligere?

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.