Kender du det, at du ligger og spekulerer på livet løs og bekymrer dig om alt muligt om aftenen, når du har lagt dig under dynen? Læs med her og find ud af, hvordan du kan lære at bekymre dig mindre - eller være okay med dine bekymringer.

Rigtig mange bekymringer bliver aldrig til noget. Alligevel bekymrer vi os om rigtig meget – hele tiden. Og bekymringer er irriterende og forstyrrende. Typisk bekymrer man sig, fordi man forsøger at løse et problem. Men bekymringen bliver ofte et større problem end det egentlige problem.

Mange er bekymrede for, hvad der skal ske i fremtiden. For eksempel hvis man skal flytte hjemmefra, væk fra sine venner og trygge omgivelser eller skifte skole. Kan man klare en uddannelse, stadig have venner og få et job – og kan man få den kæreste, man drømmer om?

Hvad kan man være bekymret for?

Typisk er man bekymret for:

• Arbejde
• Skole
• Helbred
• Sygdom
• Familie
• Kæreste
• Venner

Mange er også bange for at miste. Måske forestiller du dig scenarier, hvor du og din kæreste går fra hinanden. Eller at din bedste ven skal flytte, skifte skole, eller at I vokser fra hinanden.

Man kan være bekymret for en ven, som bliver udnyttet, slået, drikker for meget eller måske ikke kan klare sig selv eller skolen. Eller man kan være bange for at dumpe eksamen. Mange føler, at karakterer er vigtige for fremtiden og er bange for ikke at være gode nok.

Bekymret for familien

Kan din mor ikke finde en mand eller kæreste, eller ryger eller drikker hun for meget, kan det fylde meget i dit liv, og du bliver plaget af bekymringer.

Det kan også være, du er bekymret for at miste en af dine forældre – for eksempel til en ny kæreste eller måske endda til sygdom. Det er helt normalt at være bange for selv at dø eller at miste en af sine nærmeste.

Sygdom kan også skabe bekymringer. Måske er du bange for at arve en sygdom, som en i din familie lider af? Fysiske sygdomme kan være arvelige, og det kan psykiske lidelser som for eksempel skizofreni, depression og angst også være.

Hvornår bliver man bekymret?

Bekymringer kommer typisk om natten, eller når du skal til at sove.

Når du står overfor noget nyt, spændende eller udfordrende, er det også normalt med mange bekymringer. For eksempel hvis du er startet på en ny skole, et nyt arbejde, er flyttet eller har fået en ny kæreste.

Unge og bekymringer

Det er svært at være ung, og det kan gøre dig forvirret og bekymret. Humøret svinger typisk meget, og der sker meget, når man er teenager. Både fysisk og psykisk kan man mærke store omvæltninger eller forandringer. Mange bliver utilfredse med egen krop og kan føle sig grim, tyk, tynd, lav, slap, behåret eller noget helt andet. Det er helt normalt at have det sådan.

Det kan være svært at få venner eller en kæreste, og man kan føle sig ensom. Du kan have problemer med skolen eller være usikker på, hvilken skole du skal vælge.

Ofte bekymrer unge sig meget om, om de er gode nok. De føler sig ikke i orden, men ser andre som perfekte. Du har med garanti hørt det før, men ingen er perfekte. Faktisk har mange andre det på samme måde som dig. De har også lavt selvværd og kan føle sig udenfor og upopulære en gang imellem.

Tegn på for mange bekymringer

Der findes forskellige grader af bekymringer. Og det er helt normalt at være bekymret og tænke over tingene.

Men hvis du er bekymret hele tiden og har fysiske symptomer som ondt i maven, ondt i hovedet og søvnproblemer, kan det være en god idé at tale med andre om dine bekymringer, så de ikke fylder så meget for dig.

Det kan være, at du bekymrer dig for meget, hvis du har:

• hovedpine
• mavepine og kvalme
• træthed og søvnproblemer
• koncentrationsbesvær.

Symptomerne er ikke nødvendigvis tegn på angst eller psykiske diagnoser. Men det kan være svært at falde i søvn, når bekymringer og tankemylder fylder meget.

Overdrevne bekymringer

Er du hele tiden trist eller bekymret? Måske trækker du dig fra sociale arrangementer, holder dig meget for dig selv og bliver let aggressiv.

For mange bekymringer kan give søvnproblemer, selvmordstanker, depressioner og selvskade.

Overdrevne bekymringer kan være tegn på:

• Angst

Symptomer på angst er hjertebanken, tør mund, træthed, uro, rysten, ubehag i maven og koncentrationsbesvær. Men du kan blive behandlet for angst, hvis du søger hjælp.

• Stress

Symptomer på stress minder om tegn på bekymringer. Bekymringer kan føre til eller være en del af stress.

• OCD

OCD kommer ofte til syne i en cyklus, der går fra tvangstanker til angst til tvangshandlinger. Dernæst kommer en midlertidig bedring typisk. Overdrevne bekymringer er en del af OCD.

Hvis du gerne vil vide mere om de forskellige former for angst, så kan du læse om angstformer og typiske tegn på angst her.

Gode råd til dig, der er bekymret

Mange drømmer om at slippe af med bekymringerne. Det er ikke muligt at undgå bekymringer fuldstændigt, for de er en naturlig del af livet. Men du kan arbejde med dine bekymringer og blive bedre til at slippe af med dem.

Giv for eksempel dine bekymringer fuld opmærksomhed i 15-30 minutter midt på dagen – og forsøg at lægge dem fra dig bagefter.

Sådan kan du leve med dine bekymringer

• Acceptér dine bekymringer og anerkend dem.
• Prøv at slippe de bekymringer, du alligevel ikke kan gøre noget ved – for eksempel forestillinger om fremtiden.
• Tal med nogen om dine bekymringer – for eksempel dine forældre, venner, din lærer, læge, psykolog eller skriv til en brevkasse.

Du kan også prøve dig frem med forskellige øvelser mod søvnproblemer.

Har jeg brug for hjælp?

Hvis dine bekymringer fylder meget for dig, kan du have brug for at tale med en professionel.

Men inden da, så prøv at skrive dine bekymringer ned og vend tilbage til dem på et senere tidspunkt for at se, om de blev til virkelighed.

Men bekymrer du dig konstant, og er du hele tiden trist, så søg hjælp.

Hvordan kan jeg få hjælp?

Din læge eller en psykolog kan hjælpe dig med at blive fri for nogle af dine bekymringer.

Det kan også hjælpe at snakke med dine forældre eller andre personer, du har det godt med.

Ved mistanke om angst bør du kontakte din egen læge eller en psykolog. Din læge kan eventuelt henvise dig til en psykolog. Nogle modtager medicin mod bekymringer, angst, stress eller OCD.

Men begynd hellere med andre metoder som kognitiv adfærdsterapi og mindfulness.