Periodisk faste er en tilgang til at opnå en flottere strandform og bedre performance. Bliv klogere på denne tilgang til vægttab.
Forskellige fastekure har fyldt meget i både dameblade og fitness blade i de sidste år. De har vakt opsigt begge steder, fordi de på mange måder bryder med alle de ting, du sikkert har fået at vide var god latin, hvis du skulle tabe dig og beholde så meget muskelmasse som muligt undervejs.
Som med alle mulige andre typer af livsstils trends er der opstået grupperinger, som sværger til periodisk faste og andre som intenst frasværger det. Men hvad siger videnskaben om periodisk faste som værktøj til at tabe fedt og måske få muskler?
De teoretiske ulemper ved periodisk faste er at man bliver sløv og irritabel, fordi man får mindre sukker til hjernen og at man bliver sulten og binge spiser, når man får adgang til mad igen. De teoretiske fordele er at man sparer bedre på muskelmassen, når man er i energiunderskud, da kroppen begynder at gå i ketose, som er en fysiologisk reaktion, som evolutionen har givet os. Samtidig med øges produktion af adrenalin og væksthormon (hGH) når man faster, hvilket i princippet vil føre til at man oplever mindre sult og er mere opvakt.
Før vi går ind hvad videnskaben siger og hvilke praktiske oplevelser folk har derude, er det værd lige at tale kort om hvilke former for periodisk faste der findes. Der findes deldagsfaste, hvor man indenfor et enkelt døgn har et fastevindue og et spisevindue, oftest med ubegrænset fødeindtag i spisevinduet. I de fleste deldagsfaste protokoller, bruger man dem alle eller de fleste dage.
Et par kendte eksempler på deldagsfaste er 16:8 (16 timers faste, 8 timers spisevindue) protokollen, som bruges i konceptet LeanGains og 19:5 (19 timers faste, 5 timers spisevindue) protokollen, som bruges i Fast-5. Den anden hovedgruppe er heldagsfaste, hvor man faster totalt i enten 24 eller 32 timer (en hel dag, plus nætterne på begge “sider”).
Denne faste kan enten være total eller i form af såkaldt letfaste, hvor et begrænset indtag på 5-600 kcal er tilladt. Denne form for faste bruges af indlysende årsager ikke hver dag, men kan være et defineret antal dage per uge (som i 5:2 faste) eller hver anden dag. Den sidstnævnte form, hverandendags fasten, er den form der er bedst videnskabeligt belyst.
For det første viser en lang række studier at de forskellige former for periodisk faste er mindst lige så godt til vægttab som almindelige typer kure/diæter. Og en enkelt oversigtsartikel har faktisk fundet at hverandendagsfaste er forbundet med en bedre bevarelse af muskelmasse end normale diæter.
Samtidig med beskriver tilhængerne af fastekure (anekdotisk) at de føler sig kvikkere og friskere og oplever mindre sult end de gør på konventionelle kure/diæter. Omvendt er der nogle få, der oplever mere sult og et lille vægttab. Dette kunne antyde at der er en vis forskel i hvordan mennesker reagerer på faste, men det er ikke noget der er undersøgt videnskabeligt endnu.
Så periodisk faste virker mindst lige så godt som vægttabsværktøj som almindelige diæter og har måske nogle fordele i forhold til at bevare muskelmasse, mens man er i energiunderskud. Derudover oplever nogle helt subjektivt at det er lettere at giver nogle andre fordele. Så hvis du har svært ved at finde en livsstil, der giver vægttab, så kan det være værd at eksperimentere med at have perioder i løbet af ugen eller dagene hvor du ikke spiser.
1 kommentar
Lyder spændende. Kunne være man skulle prøve det inden man bliver for gammel til sådan noget pjat.