Lene Gammelgaard: Hvad vil DU have ud af livet?
Deprecated: The $control_id argument is deprecated since version 3.5.0! in /var/www/fitness-guide.dk/public_html/wp-content/plugins/elementor/modules/dev-tools/deprecation.php on line 301

Lene Gammelgaard: Hvad vil DU have ud af livet?

0

Fitness-guide.dk kan, i et eksklusivt samarbejde med Lene Gammelgaard, bringe kapitel 9 fra hendes bog "Valget er dit!".

Hvad vil DU have ud af livet?
Tag livet alvorligt!
Gør status
Tag selv styringen

Forskning i menneskets hjerne understøtter, at mennesket opnår følelsen af det længst mulige liv, hvis vi med jævne mellemrum ændrer vaner og måde at leve på. Den nyeste hjerneforskning plæderer for, at et modigt, vildt liv giver oplevelsen af et langt begivenhedsrigt liv. Jeg har oplevet døden gentagne gange i mit liv.

Og udover at have måttet erfare, at døden er en normal begivenhed i en livscyklus, om den indtræffer i en dramatisk ung alder eller efter et langt liv, har dødens faktum hjulpet mig til at tage livet alvorligt.

Forstået derhen, at når jeg ikke ved, hvor længe jeg lever, hvor mange dage jeg har tilbage som deltager i dette hurlumhej, hvordan vil jeg så gøre brug af den dag, jeg har til rådighed i dag? Når jeg opererer med deadlines gør jeg det på flere planer.

Fundamentalt konfronterer jeg mig jævnligt med netop det faktum, at jeg ikke har uendelig tid til rådighed. Når jeg ikke har det, anvender jeg så min tid hensigtsmæssigt i forhold til den livsnydelse, jeg gerne selv vil have og det samvær, jeg vil have med de tre børn, jeg har været så privilegeret at tilkæmpe mig? Er jeg, hvor jeg ønsker at være? Hvis ikke, hvor vil jeg så hen?

Når jeg arbejder med mennesker og organisationer spørger jeg altid, om deltagerne ønsker, at livet om fem år skal være en kopi af det liv, de har nu. Til dato har jeg ikke mødt nogen, der drømmer om en identisk tilværelse ud i fremtiden. Hvorfor? Er det, fordi vi er kodet til at ville noget andet, end det vi har?

Er det, fordi de fleste er utilfredse med for mange elementer i deres eksistens? Eller er vi drevet af en iboende nysgerrighed, der på trods af træghed over for forandring, alligevel trives bedst med udsigt til noget ukendt?

Jeg har gjort det til en fast bestanddel af min måde at være til på med jævne mellemrum at gøre status, for at sikre mig, at jeg i hvert fald gør det, der står i min magt for at påvirke tilværelsens tilskikkelser. For eksempel ønsker jeg igen at forsimple min materielle livsstil. I mange år ejede jeg praktisk taget intet.

Jeg var ung og satte friheden til at rejse og bevæge mig over alt andet. Med ønsket om børn fulgte en måske socialiseret trang til grønne områder og fast ejendom under fødderne. Og det fik jeg, begge dele sågar. Nu er det behov ved at forandres, idet jeg lever den binding og tyngde, der følger med at eje noget og måske for meget. Næsten al min tid går med overvejelser om at tjene penge nok til at beholde og vedligeholde mine anskaffelser, og er det nu det, jeg vil? Er det den livsform, jeg gennem eksemplets magt ønsker at videregive til mine tre børn?

Via mit internationale virke støder jeg ofte på mennesker, der leger med tanken om at ville noget andet, end den livsform de har taget til sig som den eneste mulige. Udpræget er overvejelserne over økonomi og det at være bundet på godt og ondt af fast ejendom, kombineret med selvpålagte konklusioner udmundende i, at det jo nok ikke kan være anderledes.

Selvfølgelig findes der utallige andre måder at leve på. Og vi behøver ikke alle en høj materiel udstråling for at være lykkelige. Af og til nærmest tværtimod. Når jeg i mine ungers daginstitution oplever helt små børn, der afleveres af dobbeltindkomsttjenende forældre til professionelt pressede pædagoger i ubevidstheden om, at det er det, der er nødt til at gøres, og at samfundet varetager deres barns interesser, medens de går på arbejde for at holde sammen på økonomien, så ved jeg, vi har galt fat i noget væsentligt.

Hvordan er vi kommet til næsten udelukkende at definere et lands succes ud fra, hvor meget skatteyderne forbruger? Hvorfor er der krise, fordi mennesker måske ikke orker at købe flere nye mobiltelefoner? Er det virkelig det, livet skal have som omdrejningspunkt?

Er vi virkelig skrumpet til en sådan åndelig fattigdom, at vi ikke kan finde andre tilfredsstillende livsindhold end at forbruge? Jeg forsøger i disse tider at finde ind til, hvor jeg egentlig selv findes i alle disse ret ensidige påvirkninger og finde ud af, hvad jeg så vil stille op med mine forhåbentlig udkrystalliserede indsigter.

Jeg har trænet mig til en livsindstilling, hvor jeg per automatik søger selvdefinerede forandringer og med jævne mellemrum tager det vanemæssigt fastholdende op til revision. Når jeg finder områder i min tilværelse, som lader noget tilbage at ønske, begynder jeg at sætte tid af til at kunne synke ned i ikke-aktivitet, indtil jeg kan se vejen frem til næste livsmål.

Og så går jeg i gang med at gøre noget ved, hvad det nu end er, jeg skal ændre, tillære, sige farvel til eller tilpasse mig, for at livet indtil næste statussession kommer til at se mere ud, som jeg gerne vil have det. Jeg søger livsforbedringerne med den iboende risiko, der konstant er visionernes følgesvende, nemlig risikoen for nederlag og ydmygelse i forhold til min livsambition.

Jeg ved af erfaring, at når jeg sætter mig mål, starter jeg en indre proces som kan vare måneder eller år. Jeg indleder bevidst en ommøblering af mig selv, og den forandring skal jeg formå at fastholde på den lange bane, ved at opsætte delmål med kortere tidsintervaller og ellers holde mig min vision mere eller mindre klart for øje, indtil jeg har realiseret det, jeg mener, skal give mit liv mere tyngde, glæde og oplevet mening.

Jeg gør mig med jævne mellemrum parat til at tænke nyt og forsøge at skabe forandringer. Jeg har gennem arbejde med mig selv disciplineret min psyke til at se muligheder og løsninger, frem for at bremse uhensigtsmæssigt længe af det mylder af problemer, der er forbundet med nye tiltag.

Mine livsvalg og den hjælp, jeg har fået af konstruktive personligheder, jeg har mødt gennem mine gøremål, har over 20 år omskabt mig fra at være lettere opgivende og havende et svært sind, der på forhånd gennemanalyserede ethvert scenarie med konklusionen, at det ikke kunne betale sig at yde det, der skulle til for måske at lykkedes.

Der findes jo ingen garanter for, at hårdt arbejde giver gevinst. Jeg er nu anderledes skruet sammen og går til livets udfordringer med pragmatik, fordi jeg har arbejdet intenst på at fjerne de uhensigtsmæssige overbevisninger og handlemønstre, der tidligere påvirkede mine chancer for succes i negativ retning.

Og hvilket andet valg er der egentlig?
Hvis ikke du tager styringen – hvem gør så?

Køb bogen Valget er dit! hos Saxo.com her!

Hvem er Lene Gammelgaard?

Lene Gammelgaard var den første skandinaviske kvinde, der besteg Mount Everest i 1996.

Hun har både erfaring som jurist, journalist og psykoterapeut, derfor har hun en bred viden om personlig udvikling og livets udfordringer generelt.

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.