Fitness-guide.dk's ernæringsekspert, Jeanette Nothorius, har skrevet en guide til dig, der ønsker, at beholde bikiniformen gennem hele sommeren.
Det kan være svært at sige nej til alle sommerens fristelser.
En is i varmen - grill med familien - drinks med vennerne – lette snacks på stranden – kolde sukkerholdige læskedrikke - ferie og intet træningscenter lige om hjørnet – listen er lang...
Indhold:
ToggleSådan kommer du sundest igennem sommeren
Træning:
Fordi du ligger på en strand i syden, betyder det ikke, at du ikke kan motionere og holde bikiniformen ved lige, indtil du kommer hjem igen. Sommeren er jo ikke slut, fordi du vender snuden mod Danmark.
1. Tag dine løbesko med på ferie. Du kan gå på sightseeing i raskt tempo eller - endnu bedre - løbe en tur hver morgen.
2. Der er mange styrkeøvelser, som ikke kræver vægte eller maskiner: Her er fem øvelser til inspiration: Jump squat, Push ups, Burpee, Lunges, Planken.
3. Svøm en lang tur i havet eller poolen.
4. Er der et fitness-rum på hotellet, så brug det!
Drinks:
Drop de meget sukkerholdige og fede drinks. En pina colada og en strawberry Daiquiri er en lækker sommerdrink, men de indeholder faktisk 600-650 kalorier svarende til seks dåseøl eller et stort måltid til en mand!
Drink i stedet hvidvin, skinny bitch (vodka danskvand smagt til med lime) eller ren sprut med lidt sodavand.
Grill:
Hold dig fra de fede pølser og andet kød med høj fedtprocent. Grill i stedet grøntsager, fisk og spis en stor salat der til – Drop det hvide flute!
Isen:
Det er vildt lækkert med en is i sommervarmen, men der kan være mange skjulte kcal. Et stort krammerhus med 3-4 kugler og guf indeholder let 500 kcal.
Snup i stedet en sodavandsis med max 100 kcal, så er der plads til mange flere i regnskabet.
Eller lav dine egne hjemmelavede is af smoothie eller med proteinpulver sådan:
Ingredienser:
2 stk. æggeblommer (pasteuriserede)
4½ stk. æggehvider (pasteuriserede)
10 g vanillesukker
1 tsk. sødemiddel
200 g A38 naturel
Chokoladesmag: 50 g Bodylab Whey 100 (Choko) - 20 g kakaopulver
Jordbærsmag: 50 g Bodylab Whey 100 (Jordbær) - 100 g frosne jordbær
Banansmag: 50 g Bodylab Whey 100 (Banan) -1 stk. banan
Ananas/vanillesmag: 50 g Bodylab Whey 100 (Vanille) - 100 g ananas
Fremgangsmåde:
Vælg punkt 1 efter den smag du ønsker:
1. Chokoladesmag
Æggeblanding: Æggeblommer, vanillesukker, chokolade og sødemiddel piskes sammen. Herefter piskes A38 og Bodylab proteinpulver med i.
1. Jordbærsmag
Æggeblanding: Æggeblommer, vanillesukker og sødemiddel piskes sammen. Herefter blendes de frosne jordbær sammen med A38’en og Bodylab proteinpulver røres/blendes i. Til sidst blandes det hele sammen i en skål.
1. Banansmag
Æggeblanding: Æggeblommer, vanillesukker og sødemiddel piskes sammen. Herefter blendes bananen sammen med A38’en og Bodylab proteinpulver røres/blendes i. Til sidst blandes det hele sammen i en skål.
1. Ananas/Vanillesmag
Æggeblanding: Æggeblommer, vanillesukker, ananas og sødemiddel piskes sammen. Herefter piskes A38 og Bodylab proteinpulver med i.
2. Æggehviderne piskes stive.
3. Æggehviderne vendes forsigtigt i æggeblandingen så den stadig er dejligt luftig.
4. Blandingen puttes i fryseren til den har den ønskede konsistens.
Tip: Vend gerne isen i fryseren en gang hver halve til hele time så den ikke falder for meget sammen.
De kolde sukkerholdige læskedrikke:
Drop de sukkerholdige drikke til at slukke tørsten i varmen med - her mener jeg både saftevand, lemonade, sodavand og juice.
Hvis du ikke kan nøjes med vand eller danskvand, så gå efter drikkene uden sukker.
De lette og hurtige snacks på stranden
De små kiosker/grill langs stranden har ofte et stort udvalg af fastfood, chips og slik. Men du kan hurtig snacke dig til ekstra kilo.
Et hurtigt indblik i de mange fristelser:
100 gram chips - 500 kcal.
Fransk hogdog - 500 kcal.
½ liter sodavand - 240 kcal.
1 lille bakke pommesfrites - 400 kcal.
½ liter kakaomælk - 450 kcal.
1 pose slik - 400 kcal.
½ pizza - 600 kcal.
Sørg i stedet for at medbringe sunde snacks – såsom gulerødder, peberfrugt, små tomater, agurk og lav en hjemmelavet sund dip, eller køb af det udvalg af de "to go" sunde snacks, der efterhånden er i mange supermarkeder.
I ønskes alle en dejlig, solrig sommer!
- Ernæringsekspert Jeanette Nothorius