Energii-konceptet er rykket til USA

Energii-konceptet er rykket til USA

0

Gitte Salling deler sine tanker omkring oplevelserne med reformertræning i USA, om udfordringen og oplevelsen ved at åbne et center, med et helt nyt koncept, og så i Miami.

Efter fire måneder i Danmark og åbningen af to nye reformercentre, 1.500 medlemmer, en stærk og superdygtig partner ombord, besluttede Gitte sig for at prøve kræfter med reformertræning i USA, nærmere betegnet Miami, som hun altid har været vild med.

Forskellen på reformertræning i USA og Danmark er egentlig ikke så stor. Der undervises stadig mest 1 til 1 - på små hold og med den oprindelige træning i reformeren, nemlig pilates.

Det er pilates på mange niveauer, for de meget alternative og også stadig for de smidige og stærke udøvere.

“The ultimate workout” er noget helt andet. Vi har taget det bedste fra pilates, som et krydderi til en fantastisk workout, der består af hård styrketræning, balance, koordination, stræk og smidighedstræning.

Inden afrejsen til Miami har jeg sommerfugle i maven: “tænk, hvis det ikke kommer til at gå, hvad så?”

På den anden side, så har Danmark taget fantastisk imod “The ultimate workout” på rekordtid, så hvorfor ikke tage chancen og prøve kræfter med USA - de elsker jo alt, hvad der er nyt og selvfølgelig bliver de vilde med konceptet, for det virker rent faktisk.

Efter en lang flyvetur, kriblede det i mig for at komme i gang – af sted til vores nye center, som vi modtog helt råt: Værsgo! Her indså jeg nok helt for første gang, at jeg ikke havde et minut at slappe af i, hvis vi skulle nå det hele.

10 dage med indretning, uddannelse af instruktører, undervisning, og ikke mindst systemer, regler, paragraffer, møder og flere møder.

Alligevel nød jeg hvert minut - også de minutter min tålmodighed virkelig blev testet, hvis jeg f.eks. skulle ringe til banken og bestille et kreditkort:

“You have called Bank of America – you now have 20 options” Press one for bla bla bla……Argggggggggggghhhhhhh”

MEN hver dag var et eventyr, med læssevis af udfordringer fra morgen til aften.

I MIAMI er der skruet op for lyd, lys, farver og dufte. Til gengæld er der skruet helt ned for tempoet og jeg var ved at gå bananas over at vente på alt det, som vores omgivelser mener, der sagtens kan vente til "manjana".

Jeg bilder mig helt naivt ind, at jeg nok skal få lært HELE MIAMI at komme til tiden, men det kan jeg nok godt glemme - vi ser på det.

Hele turen har handlet om, at vi skulle etablere vores tredje forretning og altså den første i USA, og det er helt forfra, når man ikke kender det amerikanske system.

Den proces vil jeg ikke kede jer med. Jeg kan bare konstatere, at jeg har måttet etablere et helt nyt kammer på min hjernes harddisk, hvor jeg kan lagre alle de nye informationer, der har sneget sig ind i mit liv.

Vi har uddannet et vidunderligt team i Miami, som, om nogen, har knoklet for at blive dygtige reformer-instruktører, og som har trukket vejret igennem "The ultimate workout", siden vi kom.

Energii Miami har været en fantastisk, hård og lærerig oplevelse, og jeg gør det gerne om og om igen 🙂

Vi er kommet rigtig godt fra start derovre, og vi vokser os hver dag større og større. De elsker træningen og konceptet, og jeg følger hver dag med gennem Skype og updates fra vores amerikanske bestyrer Regina Nay.

Jeg kan ikke vente med at komme tilbage, til at møde instruktørerne og alle kunderne igen.

Slut juni kører vi en ny uddannelse, som er allerede fyldt helt op med nye reformerspirer, der bare venter på at komme i gang med at undervise og vise hele Miami “The ultimate workout”.

YES!

Smil og masser af energiiiiiii

Gitte

About Author

Gitte Mia Salling har mere end 25 års erfaring i Fitness-branchen. Hun har nu startet sit eget fitness-center, Energii, der bygger på den effektive fitness-maskine, Reformeren.

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.