De underliggende årsager til overvægt

Har du ofte forsøgt at tabe dig, men uden held? Når vi vil forsøge at tabe os, har vi ofte alt for meget fokus på de direkte faktorer; kost og motion. At fokusere på de mere underliggende psykosociale faktorer er dog ofte mindst lige så vigtigt, for at kunne opnå et permanent vægttab.

Globalt dør mere end 2.8 millioner voksne hvert år pga. fedme, og fedme er i dag linket til flere dødsfald i verden end undervægt. Denne negative udvikling er sket til trods for mange års intensiv fokus på vægttab og et ekstremt samfundsmæssigt pres om at være tynd. Dette illustrerer tydeligt, at den konventionelle tilgang til forebyggelse og behandling af vægttab slet ikke er effektiv nok.

Hidtil har der inden for vægttabsregimet været overvejende fokus på de direkte årsager til vægttab. Altså; vi spiser for mange kalorier og rører os for lidt. Inden for forskningsverdenen er der brugt oceaner af ressourcer på at forske i hvordan forskellige livsstilsadfærd direkte påvirker vores vægt, og hvordan visse typer fødevarer er mere hensigtsmæssige end andre.

Disse videnskabelige resultater har i mange år været brugt til at oplyse befolkningen om, hvad man bør spise, og hvilken livsstilsadfærd man bør efterleve, såfremt man ønsker at opnå og fastholde en sund vægt.

At have en generel viden om sund kost og motion er uden tvivl vigtigt for at kunne opnå og fastholde en sund vægt, men det er ganske naivt at tro, at viden om de direkte faktorer alene er nok.

I de seneste år er mange eksperter heldigvis begyndt at anerkende, at underliggende psykologiske og sociale faktorer også spiller en kæmpe rolle.

Gennem min professionelle erfaring med vægttabsvejledning er jeg ofte stødt på en særlig, men formentlig stor målgruppe af overvægtige, som alle har haft det til fælles, at de har forsøgt at tabe sig utallige gange uden succes. De fleste har i perioder formået at tabe sig i større eller mindre omfang, men de færreste synes at have været i stand til at fastholde et vægttab over længere tid.

Det er ofte kommet bag på mig, hvor meget vægttab virkelig fylder i disse menneskers liv, og hvor stor en viden de fleste har om sund kost og motion. Til trods for disse umiddelbart perfekte forudsætninger for vægttab synes der dog alligevel at være noget, som forhindrer mange i at holde deres vægttab på længere sigt.

Gennem resultater fra et omfattende bachelor-projekt, samt flere års indsamling af viden og erfaring inden for vægttab, er der især syv underliggende årsager til overvægt, som jeg er stødt på igen og igen.

1. Overspisning

Som et led i forebyggelsen og bekæmpelsen af fedmeepidemien, har der i mange år været stor fokus på vigtigheden af samfundets ansvar. Som en reaktion på dette har verdensorganisationen WHO bl.a. igangsat flere tiltag for at indrette samfund, så det sunde valg bliver nemmere at træffe for den enkelte.

Denne strategi kan uden tvivl hjælpe en stor del af de overvægtige, hvor de overflødige kilo hovedsageligt er et resultat af indtagelse af alt for fed og kalorieholdig mad med lav mæthedsvolumen.

Men der findes dog stadig en stor målgruppe, hvor problemet ikke så meget skyldes uhensigtsmæssige madvalg, men hvor det overvejende problem er, at man simpelthen spiser alt for store mængder mad. Dvs. at man måske generelt træffer nogle gode kost-valg, så som at vælge groft brød frem for hvidt brød, men man spiser dog alt for store mængder.

Idéen om overspisning har i mange år været en overset faktor inden for konventionelle forebyggelse - og behandlingsinitiativer, men dog har dette emne fået langt større fokus i de senere år.

Ifølge Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser har cirka 40.000 danskere et ukontrolleret madindtag, fordi de lider af en spiseforstyrrelse. I USA har denne form for spiseforstyrrelse længe været en del af det amerikanske diagnosesystem kendt som Binge Eating Disorder (BED), men overspisning er desværre ikke anerkendt som en officiel spiseforstyrrelse i Danmark.

Det skønnes, at op mod 30 % af de overvægtige, der søger behandling for deres overvægt, lider af BED. Og forekomsten af binge eating ligger i nogle undersøgelser helt op på 69 % for patienter, der er indstillet til fedmeoperation.

Der er ingen tvivl om, at overspisning er en rigtig stor bidragyder til mange tilfælde af overvægt. Det interessante spørgsmål er dog; hvad det er, der får så mange af os til at spise meget større mængder mad, end vores krop egentlig har behov for?

2. Mangel på bevidsthed

Én af forklaringerne på manges tendens til overspisning kan formentlig skyldes mangel på bevidsthed omkring spiseprocessen. Denne teori har bl.a. flere gange været bevist af Brian Wansink, amerikansk professor inden for forbrugeradfærd og ernæringsvidenskab.

Ifølge Wansink er den største årsag til overspisning og overvægt en kombination af mangel på bevidsthed omkring de ydre miljømæssige faktorer som påvirker volumen af vores madindtag (såsom pakkestørrelse, tallerkenform, udvalg, variation og tilstedeværelse af andre mennesker), samt en manglende bevidsthed omkring kroppens indre signaler om sult og mæthed.

Wansink har bl.a. demonstreret sin teori i et eksperiment, hvor man brugte suppeskåle designet til automatisk at genopfylde sig selv. Forsøget viste, at de, der havde fået disse skåle, i gennemsnit spiste 73 procent mere end de, der spiste af en almindelig skål.

Disse resultater illustrerer, hvordan mange mennesker spiser med øjnene, frem for deres fysiske fornemmelser af sult og mæthed. Anden forskning foretaget af Wansink har også specifikt vist, at overvægtige har en større tendens til at lade deres madindtag være reguleret af eksterne faktorer frem for de kropslige signaler om sult og mæthed.

3. Mangel på evne til at håndtere stress og overvældende følelser

Mange omfattende studier omkring vægttab viser, at et typisk karakteristika identificeret hos de, som har svært ved at fastholde et vægttab, er, at de har en større tendens til at spise som respons på stress eller overvældende følelser og begivenheder.

Denne mekanisme bliver ofte beskrevet som et forsøg på at undgå eller flygte fra de ubehagelige følelser, som man oplever. Hjerneforskning har vist, at nydelsesfuld spisning kan reducere aktiviteten i den del af hjernen, hvor vores stress-respons netværk sidder, samt øge dopamin-niveauet i hjernen, som bl.a. er forbundet med psykisk ro og velvære.

Der er altså en helt naturlig forklaring på manges tendens til at 'spise på følelser'. Stress og følelses-relateret overspisningen fungerer altså som en form for mislykket coping-strategi til at håndtere vanskelige følelser, som man ikke er i stand til at håndtere på anden vis. Problemet ved denne form for coping-strategi er dog, at stress-relateret overspisning ofte har en negativ forstærkende effekt.

Som en typisk reaktion på overspisning dømmer man ofte sig selv for sin uhensigtsmæssige adfærd, og dermed stiger behovet for belønning eller flugt yderligere. På den måde kan overspisning ofte ende i en negativ spiral, hvor maden fungerer som redskab i en psykologisk afhængighed. Lider man af stress-relateret overspisning, kan det altså først og fremmest være en god idé at lære alternative måder til at håndtere stress og overvældende følelser på.

At øge fokus på stresshåndtering synes ydermere oplagt i forbindelse med vægttab, idet forskning har vist, at stress også kan forårsage overvægt gennem mere direkte fysiologiske mekanismer. Et forøget antal af stresshormoner i kroppen kan bl.a. være med til at øge appetitten og stimulere produktionen af fedtvæv, samt øge udskillelsen af insulin, som ydermere kan lede til øget madindtag og overvægt.

Interessant forskning har også vist, at personer, som lykkedes i at opnå og fastholde et vægttab, også ofte er bedre til at håndtere generelle livsudfordringer, sammenlignet med personer, som tager på igen efter vægttab. Dette tyder på, at evnen til at kunne fastholde et vægttab ikke kan adskilles fra dét at kunne håndtere livets udfordringer generelt.

Derfor kunne man forestille sig, at fokus på generelle coping-strategier formentlig også kan have en positiv forstærkende effekt, da det ikke blot kan reducere stress og stress-relateret overspisning, men også kan være med til at gøre hverdagen nemmere at håndtere generelt, hvilket kan skabe et bedre grundlag for gode livsstilsvalg.

4. Slankekure og rigide kostregler

Der kan være mange måder, hvorpå efterfølgelsen af slankekure og rigide kostregler kan virke hæmmende for et vægttab. At følge en stram diæt er ganske vist en effektiv metode til at opnå vægttab på kort sigt, men i det lange løb kan det have den stik modsatte virkning.

Rent fysiologisk kan et begrænset kalorieindtag føre til øget appetit og overspisning, som en fysiologisk respons på at genskabe kroppens energidepoter. Forskning har vist, at især strenge diæter ofte medfører dårlig vedligeholdelse af vægttab, og deltagere beskriver ofte ukontrolleret appetit og periodevis overspisning.

Disse resultater tyder på, at til trods for en meget stærk vilje til at følge en streng diæt, vil de fysiologiske reaktioner ofte gøre det meget sværere at holde vægten i længden.

En anden ulempe ved slankekure er, at de ofte fremmer en unaturlig og dikotom tænkemåde, også kaldet en "alt-eller-intet” tilgang til kost og vægt. En sådan tilgang har også vist sig at være en typisk karakteristika hos de, som ikke formår at fastholde et vægttab i længden. Den dikotome tænkemåde indebærer bl.a. ekstreme adfærd, såsom forsøg på helt at undgå slik og bestemte 'usunde' fødevarer, fra den ene dag til den anden.

Konsekvensen af denne tilgang er, at man ofte udvikler en forvrænget, uhensigtsmæssig og ikke-accepterende holdning til kost-overtrædelser. Det betyder, at man, når en kostregel bliver overtrådt, typisk vil reagere med tanker så som "Nu har jeg ødelagt det hele alligevel, så kan det også være lige meget".

Denne ikke-accepterende tilgang kan derfor virke som en negativ forstærkning, som kan føre til yderligere overspisning. På den måde kan en alt for streng tilgang til kosten altså mindske den enkeltes evne til at håndtere tilbagefald på en afbalanceret måde.

Leder man tilbage til teorien om mangel på bevidsthed omkring kroppens signaler om sult og mæthed, så foreslår nogle eksperter også, at faste kostplaner netop bidrager til frakoblingen af bevidsthed om kroppens signaler, idet de netop repræsenterer eksterne regler og ydre struktur.

Sidst, men ikke mindst, kan det også diskuteres, hvordan stramme diæter faktisk kan føre til øget stress, på grund af den mentale indsats det kræver at følge en fast og streng diæt. På den måde kan for strenge diæter også indirekte bidrage til stress-relateret overspisning. Det tyder altså på, at en fleksibel og afbalanceret tilgang til sund kost er mest gavnlig i længden.

5. Mangel på autonomi og indre motivation

Forskning i motivation har ofte fastslået, at dét at have følelsen af autonomi og selvbestemmelse er et af de vigtigste menneskelige psykologiske behov, som vi skal have opfyldt, for at opleve selv-integreret motivation.

Selv-integreret motivation er den form for motivation, som kommer fra vores autentiske selv, og som er drevet af lysten til at gøre noget for at opnå tilfredshed ved aktiviteten i sig selv, frem for at gøre det, for at opnå en form for ekstern belønning. Det er denne form for motivation, som siges, at være den mest effektive, når det kommer til at opnå varige livsstilsændringer.

I mange år har rollerne inden for vægttabsbehandling været fordelt sådan, at den professionelle har været opfattet som 'eksperten' og patienten som 'modtageren'. I de senere år er man dog i stigende grad begyndt at erkende, at vægttabsbehandling er langt mere effektiv, når patienten opfattes som en aktiv medspiller i processen, og hvor selve behandlingen foregår som et fælles samarbejde, hvori patienten er eksperten i sit eget liv og den professionelle blot fungerer som støtte til egen læring.

6. Mangel på selvtillid, selvværd og egenomsorg

Selvtillid og selvværd anses ofte for at være gode indikatorer for sundhedsadfærd. Flere studier har vist, at dét at have troen på, at man har de kompetencer der skal til, for at tabe sig, synes at være vigtigt for at kunne opnå et varigt vægttab. Følelsen af kompetence er blandt andet også et af de behov, som skal være opfyldt, for at vi kan opleve selv-integreret motivation.

Forskning viser også, at personer med højere selvværd er i stand til at fastholde vægttab over en længere periode. Det synes da også klart, at et godt selvværd i sig selv kan understøtte vægtkontrol, da mennesker med et bedre selvbillede sandsynligvis vil have mere interesse i at tage god fysisk vare på sig selv. På den anden side, vil mennesker med lavere tanker om sig selv formentlig være mindre tilbøjelige til at praktisere god egenomsorg gennem sund livsstilsadfærd.

7. Mangel på social støtte

Ifølge meget forskning anses social støtte for at være utrolig vigtigt for vedligeholdelse af et vægttab. Dét at have et tilhørsforhold, eller at føle slægtskab og forbundenhed med andre, er især vigtig for at opleve øget motivation. Forskning har også vist, at mangel på social støtte ikke blot kan medføre mangel på motivation, men det kan også øge chancerne for mental stress.

Problemer angående vægt anses ofte for at være en privat sag. Derfor er der også mange som tror, at de er nødt til at klare et vægttab helt alene. Sandheden er blot den, at overvægt ofte er et resultat af mange forskellige psykosociale og miljømæssige faktorer, som påvirker den enkeltes livsstil.

Vi mennesker er utroligt påvirkede af vores omgivelser og de holdninger, som vi møder i vores hverdag. Derfor er det også utrolig vigtigt, at man sørger for at være i omgivet af et miljø, som støtter op om - eller i det mindste ikke virker hæmmende - for ens vægttab.

Konklusion

Det tyder på, at en række forskellige underlæggende psykologiske og sociale faktorer har en rigtig stor påvirkning på vores madindtag og dermed vores vægt.

Vægttabsinitiativer bør derfor i fremtiden fokusere langt mere holistisk, så man integrerer alle aspekter af den overvægtiges liv.

Der bør især fokuseres langt mere på de faktorer, som understøtter menneskers evne til at mestre dagligdagen generelt, frem for kun at fokusere på de direkte faktorer til overvægt.