Stor anmeldelse: Mondano-løbebukser

Stor anmeldelse: Mondano-løbebukser

0

Mondano 1Vores testpersoner Helle og Jette har testet de nye løbebukser fra Mondano, der er skabt til at man kan forbrænde mere i dem. Læs dobbelt-anmeldelsen af bukserne her.

Helles anmeldelse:

Mondano-løbebukser er bukser skabt af Neopren, polyester, nylon og spandex, ligesom en våddragt.

Mine forbehold til bukserne inden første løbetur var, om man kunne løbe ordentligt, om de Ville bremse ens løbeudfoldelse, om de var rare at løbe i og om man ville få brandsår på lårene af materialet!

Men jeg blev glædeligt overrasket. De er super skønne at løbe i, holder alt på plads, er dejligt varme og vindtætte. Man skal dog sørge for at de sidder ordentligt på numsen, ellers kan de føles som om de bliver hevet lidt ned, men det finder man hurtig ud af. Det er en rar fornemmelse at have dem på.

Man sveder meget i dem og de skal tørre på vrangen, så man er sikker på de ikke bliver sure. Eneste ulempe med dem er at de kun kan håndskylles, altså de må ikke komme i vaskemaskinen.

Jeg har nu løbet i bukserne ti gange og er stadig vild med dem. Jeg har ikke fået tyndere lår, men har også fået at vide at man ikke kan punkt tabe sig.

Jeg er fuldt tilfreds og kan kun give min varmeste anbefaling til de nye Mondano-løbebukser. 5 ud af 5 stjerner.

Jettes anmeldelse:

Mondano 2Mit første indtryk, da jeg så bukserne var “Shit det er jo som en våddragt - de bliver sikkert utrolig ubehagelige at løbe i!”. Jeg lagde også mærke til, at bukserne ikke havde nogen snor eller noget til at stramme ind i livet, og jeg var meget skeptisk omkring, om de ville falde ned og jeg skulle hive dem op hele tiden under min løbetur.

Da jeg første gang fik dem på og gik rundt i dem indenfor, kunne jeg også mærke, at stoffet på bukserne larmede helt vildt, når jeg gik. Jeg tænkte derfor også, at den lyd måske ville blive irriterende, når jeg skulle løbe.

Den første gang jeg prøvede bukserne var faktisk, mens jeg cyklede på en spinning-cykel, da vejret var rigtig dårligt den dag. Mit første indtryk var, at det var utroligt så hurtigt jeg kunne mærke, at jeg begyndte at svede.

Efter bare 15 minutter på spinningcyklen var mit undertøj helt gennemblødt af sved, og det føltes virkelig som om, at jeg forbrændte meget mere på 15 minutter, end jeg ellers ville gøre.

Mondano 3Dagen efter havde jeg min første løbetur i bukserne, og jeg blev ganske positiv overrasket over, at de ikke var så slemme at løbe i endda. Jeg tænkte ikke over, at de larmede, når jeg løb, og pasformen sad også rigtig godt – ikke noget med hængerøv eller bukser som skulle hives op i livet.

Bukserne har en temmelig høj talje og strammer maven ind, hvilket jeg synes er en rigtig rar følelse, når man løber.

Jeg kunne igen lynhurtigt mærke, hvordan mine ben blev helt svedige indenunder bukserne, så snart jeg havde løbet 500 meter. Dog følte jeg mig en del mere tung og træt og varm, fordi bukserne er så tykke og en smule stive at løbe i.

De efterfølgende gange jeg brugte bukserne vænnede jeg mig mere og mere til dem, og jeg vil sige, at på en iskold vinterdag har det nu været et plus, at bukserne er så tykke, som de er.

Jeg vil give bukserne 3 stjerner. Man kan sagtens mærke, at man sveder mere og hurtigere, når man har dem på, så man forbrænder formentlig mere. Jeg synes dog stadig, at de er lidt for tykke og stive, og jeg bryder mig personligt ikke om at føle, at jeg ikke kan bevæge mig fuldstændig frit, når jeg træner.

About Author

Vi skriver både fitness nyheder og større artikler omkring en masse forskellige emner inden for træning og sundhed. Hvis du er på jagt efter gode tilbud, kan du finde nogle her: Proteinpulver - FiveFingers - Fitnesscentre

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.