Stress er ved at blive en folkesygdom i Danmark og det belaster samfundet i større og større grad. Indtil nu har holdningen været, at den enkelte selv er ansvarlig for at blive ramt af stress, men kan vi fremover placere en del af skylden hos vores forældre? Forskningsresultater tyder på det.
Lad det være sagt med det samme: disse forskningsresultater er ikke spritnye! De stammer fra en undersøgelse foretaget i 2008. Det ændrer dog ikke ved, at resultaterne stadig er interessante og kan kaste lys over nogle personers årsager til, at de bliver ramt af stress.
Cirka 430.000 danskere har dagligt symptomer på alvorlig stress og cirka 35.000 danskere er hver dag sygemeldt pga. stress. Sammenlagt beløber samfundets udgifter sig til 14 milliarder danske kroner hvert år i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet.
Hvorfor så store udgifter?
Hvorfor har det danske samfund så store udgifter til stress og stressrelaterede symptomer? Indtil nu har det været holdningen, at den enkelte person selv er ansvarlig for at blive ramt af stress, hvis vedkommende har for mange bolde i luften eller lader sig påvirke for kraftigt både fysisk og mentalt af de enkelte bolde, der er i luften.
De føromtalte forskningsresultater peger på, at der er andre faktorer, der har indflydelse på, om en person bliver ramt af stress, end kun om personen udsætter sig selv for en for stor belastning. Danske forskere har fundet ud af, at nogle personer har en større risiko for at blive ramt af stress, og at vores gener har en direkte indflydelse på, om vi er i denne risikogruppe.
Serotonin
Serotonin er en neurotransmitter, hvilket vil sige den sender beskeder fra nerverne til hjernen. Serotonin har indflydelse på en lang række funktioner i kroppen, eksempelvis søvn, stemningsleje og hukommelse. For at kunne virke, skal der være nogle receptorer i hjernen, der modtager signalet.
Det er netop her, at de danske forskere har gjort en af deres opdagelser. Forskerne fandt ud af, at personer, der har mange serotoninreceptorer i den forreste del af hjernen, har en nedsat evne til at håndtere stress. Forskerne ved, at en nedsat evne til at håndtere stress hænger sammen med større risiko for udvikling af depression senere i livet.
Arv eller miljø?
Det næste spørgsmål, som forskerne undersøgte, er, om antallet af serotoninreceptorer, som et udtryk for den nedsatte evne til at håndtere stress, ændres i løbet af livet – måske hvis man i en ung alder mister en forælder eller der er store krav på jobbet - eller om det er noget, vi har med i bagagen via vores gener.
I sådanne situationer benyttes såkaldte tvillingestudier, hvor man undersøger tvillingepars gener. Her fandt forskerne, at antallet af serotoninreceptorer i hjernen er overvejende genetisk bestemt.
Perspektiver
Det optimale vil jo være, hvis det er muligt at kunne forudsige, hvem der bliver ramt af stress eller anden sygdom, og hvis en del af svaret ligger i generne, det et skridt i retning af at kunne forudsige sygdom.
Et andet interessant punkt er at vide, hvor i hjernen og hvordan sygdom opstår. Således vil det være nemmere at kunne påvirke det område af hjernen og målrette behandlingen.
Når vi bliver født, står vores liv altså ikke blot foran os som en blank tavle, som det kendes fra Aristoteles. Nogle mulige veje, vi kan vælge mellem, er lagt ud for os, men da der er flere veje, har vi stadig mulighed for selv at vælge, hvilken vi vælger, og er derfor stadig ansvarlige for vores valg.
