Guide: Hvor skal du hen på skiferie?

Guide: Hvor skal du hen på skiferie?

0

Fitness-guide's ski-ekspert, Martin Schøber, har skrevet en E-bog om Europas bedste skiområder. Du kan lige her, få et eksklusivt smugkig i den informationsfyldte e-bog.

Du får et smugkig på to af kapitlerne, Europas bedste skiområder for begyndere og Europas største liftkort.

Der findes i alt ni kapitler i bogen, med kategorier som offpiste, snowpark, eksperter, weekend ski og bedste fester.

Martin har brugt lang tid på at samle information omkring de mange skiområder og har forsøgt at gøre det så overskueligt som muligt for dig at vælge din næste skidestination.

Han håber på at kunne inspirere dig til at prøve kræfter med nye bjerge og skiområder, så du kan blive presset og dermed udvikle dig som skiløber.

Her får du en smagsprøve på e-bogen Din digitale guide til Europas skisportsdestinationer:

Europas bedste skiområder for begyndere

Der findes mange gode skiområder til begyndere rundt om i Europa. De bedste for danske skiturister, findes dog nok i Sverige og Norge. Tilgængelighed og størrelse passer perfekt til behovet for en dansk nybegynder på ski og til børnefamilier.

Mange af de store skiområder i alperne kan hurtigt blive uoverskuelige, mens de svenske og norske skiområder har en mere simpel og overskuelig opbygning.

Er du nybegynder har du alligevel ikke brug for flere hundrede km piste, men vil i stedet få mere ud af at træne skiteknik på pister, som ikke er for stejle, og som du kan lære at kende.

Samtidigt bor du ofte lige ved foden af fjeldene i hyggelige træhytter, så aftenerne kan bruges i familiens skød.

Hovden

Hovden er en af mine personlige begynder favoritter. Skiområdet ligger i Setesdalen, blot 210 km fra Kristiansand. En kort køretur for de fleste danskere.

Hovden er et mindre skiområde, med 26 km piste. Pisterne varierer og findes i alle sværhedsgrader, men der findes altid en let vej ned til bunden.

I et skiområde, som Hovden vil du aldrig komme i problemer og kan i stedet fokusere på det vigtigste; at lære og stå på ski. Hovden er et oplagt skiområde for familien.

Børneområdet er velfungerende, snowparken er god, pisterne er gode og velpræparerede, mange langrendsruter og byen er lille og hyggelig.

Jeg lærte selv at stå på ski i Hovden og jeg kan kun anbefale skiområdet til alle begyndere på ski og snowboard.

Kappl

Kappl er absolut en af de mindre skiområder i Østrig, men ikke desto mindre et af de bedre skiområder til begynderen.

Skiområdet er let overskueligt og pisterne svinger fra de mere udfordrende sorte til de nemme og flade blå pister. Kappls 40 km pister er sjældent befærdede eller i dårlig stand.

Her er simpelthen ikke særligt mange turister, hvilket er med til at gøre skiområdet rigtigt godt for nybegyndere.

De gode og tomme pister er perfekte til at få trænet dit sving og få fornemmelsen af at stå på ski fra starten. Størstedelen af Kappls pister ligger i over 1700m højde og skiområdet ækan derfor tilbyde sikre sneforhold.

Kappl er et selvstændigt skiområde, men ligger kun 10 km fra Ischgl og hører under samme liftkort. Så har du lyst til at opleve afterski i verdensklasse eller prøve kræfter med et større skiområde, kan du nemt tage til Ischgl.

Personligt hint: Er du erfaren indenfor off-piste, så kan du køre bagom den øverste lift og du kan få dig en utrolig offpiste tur, hele vejen ned til Pettneu (som ligger ved St. Anton). Det kræver en bustur tilbage, men er en fan- tastisk nedfart.

Idre Fjäll

Idre Fjäll har specialiseret sig i at tilbyde gode skiforhold for familier. Det betyder at hele familien kan finde udfordringer i det, efter svenske standarder, omfattende skiområde.

Skiområdet er overskueligt og nemt at finde rundt i, da stort set alle pister udgår fra toppen af fjeldet. Her kan du finde alle slags pister, lige fra de stejle sorte pister til mere medgørlige og flade grønne pister.

De veluddannede skiinstruktører er vant til at arbejde med danske gæster. Dermed er du sikret den bedst mulige undervisning i lige netop dit tempo, hvis du vælger at hyre en ski- instruktør.

Skiområdet er meget alsidigt og tilbyder også gode muligheder for langrend. I Idre Fjäll bor du lige ved foden af fjeldet og behøver ikke at spekulere på andet end at forbedre skiteknikken.

Saalbach-Hinterglemm

Som det klart største skiområde i begynderkategorien skiller Saalbach-Hinterglemm sig ud fra de andre skiområder. På trods af dets hele 200km piste er det nemt at finde rundt på pisterne.

De mange pister findes i enhver sværhedsgrad. Især for begyndere er det et skiområde i verdensklasse. Her er mange blå begynderpister, hvor du kan lære dine første sving. Har du udviklet dig en smule mere, er der også en stor del af mere ud- fordrende røde pister.

Udover at skiløbet er i verdensklasse, er Saalbach-Hinterglemm også kendt for sin hyggelige stemning i byen og meget festlige afterski. Det er også en stor del af skioplevelsen i Østrig og Saalbach-Hinterglemm byder på en af de mest autentiske østrigske oplevelser.

Trysil

Norske Trysil er et oplagt for dig, som skal lære at slå de første sving på ski, eller som vil forbedre teknikken i mere overskuelige omgivelser end alperne.

I Trysil udnytter man hele tre sider af fjeldet til skiløb. Hver side har sine styrker og svagheder. Der findes både en snowpark, stejle sorte pister, men også deciderede børneområder og mange nemme pister til begyndere.

Ski In og Ski Out er blevet prioriteret højt i Trysil og du vil derfor opleve at bo lige ved foden af fjeldet. Det er en rigtigt stor fordel, hvis du er rigtigt træt efter en lang dag på ski.

Trysil er en af de større skiområder i Norge med hele 71 km piste. Så selv hvis du hurtigt får kontrol over skiene, vil du på ingen måde løbe tør for udfordringer på pisterne i Trysil.

De største liftkort i Europa

Der findes små skiområder. Der findes store skiområder, så findes der enorme skiområder og til slut findes liftkort med adgang til et absurd antal pistekilometer. Her på listen finder du de største liftkort, målt på pistekilometer, i Europa.

Der kan være store fordele ved at vælge et af de helt store liftkort. Først og fremmest den store alsidighed og endeløse muligheder. Skal man dog være helt ærlig.

Hvor mange får dog brugt de mange pister og forskellige skiområder i løbet af f.eks. en uges skiferie. For at udnytte disse store liftkort, skal du nok være afsted i længere tid.

Står vinterens program på flere ugers skiferie, kan det dog klart være en fordel at undersøge mulighederne i de største liftkort i Europa.

Superski Dolomiti

Hvis du vil have det ultimative liftkort til de smukke Dolomitter i Italien, kommer du ikke uden om Superski Dolomiti. Liftkortet giver adgang til 12 forskellige skiområder med 1177 km piste i de bedste italienske skiområder. Italien er kendt for sit solrige skiløb på store velpræparerede pister.

Liftkortet tilbyder dog også freestyle mu- ligheder i verdensklasse, hele 21 snowparks vil du få adgang til. Uanset om du er ekspert eller begynder på ski vil du finde udfordringer på dit niveau.

De flotte Dolomitter giver dig de smukkeste omgivelser til at lære at mestre skiløbets finesser. Når der er brug for en pause, vil du også altid kunne finde god kaffe og et lækkert måltid i alle Superski Dolomitis skiområder.

Ski Amadé

Ski Amadé liftkortet giver adgang til fem for- skellige regioner i Østrig og hele 25 skiområder. Det betyder at du indenfor Ski Amadé kan opleve 860 km piste. Hvilket nok er mere end du vil kunne køre på en uge.

Du finder al slags terræn og udfordringer, både stejle og flade pister, ekspert og begynder snowparks og masser af muligheder for offpiste.

Til ski randonné / splitboarding finder du både kortere og længere ture indenfor det omfattende liftkort. Du kan være sikker på altid at finde god, og rigeligt af, sne. 85% af alle pisterne, hvilket svarer til 731 km piste, er sikret af snekanoner; et meget imponerende tal.

Paradiski

Paradiski kombinerer tre store skiområder i Frankring; Les Arcs, Peisey-Vallandry og La Plagne. Tilsammen udgør skimulighederne 425 km præpareret piste. Ved siden af disse findes et utal af offpiste muligheder til de mere even- tyrlystne.

Skiløbet er meget alsidigt og strækker sig over 2000 m vertikalt fald, fra 1200 til 3250m. Her er både gletscher skiløb blandt nogle af de højeste bjerge i Europa og små vævre pister imellem træerne. Paradiski byder på alt hvad hjertet begærer indenfor skiløb og snowboarding.

Paradiski har rigtigt gode begynderforhold, hvor der som oftest altid findes en nem piste ned. Dermed kan alle på skiferien opleve de flotte bjergrige omgivelser.

De tre dale

De tre dale er mest kendt for Val Thorens, men er så meget mere. Skiområdet består også af bl.a. Courchevel og Meribel. Det er verdens største sammenhængende skiområde med mere end 600 km piste, som du kan boltre dig på. Et imponerende udvalg af pister og muligheder.

Samtidigt er det rigtigt snesikkert da 85% af alle pister ligger over 1800m og helt op til 3230 m højde. Dermed kan du være sikker på altid at kunne finde det bedste sne, hvis du vel og mærke kan finde rundt i det kæmpestore område.

For mere udfordringssøgende skiløbere, har De tre dale snowparks i høj klasse, og utroligt mange offpiste muligheder. I det store vidtrækkende skiområde er der masser af plads til at køre frisk pudder ved siden af pisterne og gå på eventyr i de store bjerge.

Tirol Snow Card

Europas uden tvivl største liftkort. Tirol Snow Card tilbyder hele 3596 km piste fordelt på 82 skiområder fordelt over hele Tirol. Det er et enormt liftkort, som vil være svært at udnytte. Tilgengæld kan det være en fordel, hvis du skal afsted i en længere periode eller af flere om- gange.

Du får adgang til nogle af de bedste skiområder, både når det gælder offpiste, snowpark eller pistefræs i Østrig, deriblandt Kitzbühel, Stubai gletcher, Mayrhofen og mange flere.

Det er et rigtigt godt liftkort at have, hvis du gerne vil have mulighed for at skifte blandt de forskellige destinationer eller skal afsted omkring en måneds tid i løbet af vinteren.

Endnu en fordel er at liftkortet gælder fra Okto- ber til midt Maj. Det eneste negative man kan sige om Tirol Snow Card er at delstatens største skiområder; Sölden, St. Anton og Ischgl ikke er en del af liftkortet.

Personligt hint: Gør brug af det store liftkort og prøv mange forskellige skiområder. Jeg synes personligt rigtigt godt om Hochfügen, især hvis du vil køre offpiste.

Din digitale guide til Europas skisportsdestinationer

Hvis du fandt smugkigget interessant, vil du helt sikkert finde resten af bogen. Uanset om du er begynder, øvet eller ekspert vil du kunne finde dele af bogen, lige netop du kan relatere og bruge som inspiration til din næste skiferie.

Du kan hente den GRATIS e-bog lige her

About Author

Martin Schøber er en dedikeret offpiste skiløber. Om vinteren bor han i de østrigske alper i jagten på den bedste sne. Herfra blogger han om alt indenfor skimiljøet og driver sin webshop. I sommermånederne studerer han Ernæring og Sundhed på Suhrs Seminarium. Han driver webshoppen Blacksnow.dk samt bloggen Freeskiing.dk.

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.