De seks stressfaktorer

De seks stressfaktorer

0

Stress bliver mere og mere udbredt i Danmark. 430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag og dette har store udgifter for samfundet. Alene prisen for dette beløber sig til cirka 14 milliarder kroner årligt. Men hvor kommer de påvirkninger fra, der gør så mange danskere stressede, og kan vi selv gøre noget for at ændre på disse forhold?

Stress er efterhånden så udbredt og brugt i så mange sammenhænge, at alle har hørt om det og sikkert også kender en del af konsekvenserne heraf, enten fra dem selv eller én de kender. Faktisk har 430.000 danskere – svarende til 10-12% af den danske befolkning – symptomer på alvorlig stress hver dag, og 35.000 danskere er hver dag sygemeldt pga. stress.

Dette fører til en udgiftspost på hele 14 milliarder kroner årligt for samfundet i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO ser fremtiden sort ud, hvis der ikke bliver ændret på forholdene. WHO anslår, at stress, og den i mange tilfælde medfølgende depression, bliver en af de væsentligste kilder til sygdom i år 2020.

Men hvad er det så, der gør os stressede og fører til de føromtalte problemer? Faktisk kan alt, hvad vi omgiver os med, være en stressende faktor for os, hvis det ikke er tilpasset vores livsstil, eller vi ikke har kontrol over situationen.

Det kan umiddelbart virke uoverskueligt, hvilket det også er for nogle. For at få et overblik, kan mulige stresspåvirkninger inddeles i forskellige grupper. Hvis dette gøres, ender man med seks kategorier også kaldet De 6 Stressfaktorer.

Sådan fungerer de seks stressfaktorer

Det er individuelt, hvor meget der skal til, før den enkelte bliver stresset. Nogle kan klare et stort pres over en lang periode, mens andre reagerer på meget lidt pres. Det er også individuelt, hvilke af de følgende 6 stressfaktorer, den enkelte bliver påvirket af, og hvordan man reagerer på de forskellige faktorer. Man behøver ikke nødvendigvis at være påvirket af alle 6 stressfaktorer, før man bliver stresset. At være påvirket af én faktor kan være nok til at blive stresset.

Termisk
Den termiske stressfaktor handler om temperatur, kulde og varme. Hvis det for eksempel er koldt i det rum, hvor du opholder dig, bruger kroppen ekstra energi på at holde kroppen varm, eller hvis du sidder på en bænk om vinteren kun med en T-shirt på overkroppen, er der en langt større chance for at blive syg.

Mental/emotionel
Psyken har overordnet set en indvirkning på to måder. For det første påvirker det kropsholdningen. Hvis man er deprimeret eller nedtrykt, har man en større tendens til at gå krumrygget rundt, hvilket påvirker den fysisk del af kroppen (se længere nede under Fysisk). For det andet udskilles stresshormonet kortisol, som nedbryder væv og muskler og nedsætter kroppens evne til at blive repareret og opbygget igen.

I stressede situationer vil det tage længere tid eksempelvis at blive rask efter sygdom eller at ”komme ovenpå igen” efter en stresset periode. Denne stress kan komme fra alt lige fra at have for mange bolde i luften, for stort arbejdspres, uafklarede forhold til en ven, kæreste, familiemedlem, kollega eller chefen eller fra finansielle spekulationer.

Ernæring
Vi skal alle indtage næring for at kunne præstere i løbet af dagen. For at kunne præstere på højt niveau over længere tid – eller gennem hele livet, er det nødvendigt, at næringen kommer fra gode og naturlige kilder. Sker det ikke, falder kroppens præstationsevner.

Sukker, hvidt brød, alkohol og forarbejdede fødevarer - i mange tilfælde til nærmest ukendelighed – er eksempler på fødevarer, der kan være medvirkende årsag til stress, da disse ikke er naturlige næringskilder for kroppen. Det er muligt at leve et langt liv på disse forarbejdede og usunde fødevarer, eksempelvis kan du godt overleve 30 år på alkohol alene, men du præsterer bare ikke så godt, som hvis du undgår disse fødevarer.

Desuden er der højere risiko for pådrage sig negative symptomer fra en alenlang liste af bivirkninger til en usund livsstil; overvægt, forhøjet blodtryk, visse former for kræft, STRESS, hjertekarsygdomme for at nævne et par stykker.

Fysisk
Den fysiske stress opstår, når vi behandler kroppen dårligt. Det kan være når vi sidder skævt i sofaen, får for lidt søvn eller drikker for lidt vand eller når vi spiser forkert. Det kan også komme fra forskellig benlængde, spændte eller svage muskler, skævheder i hoften osv. Det er denne del, de fleste behandlere fokuserer i dag. De går ind og masserer, manipulerer, mobiliserer og afbalancerer led og muskler.

Kemisk
Kemisk stress opstår på baggrund af al den kemi, vi udsætter vores krop for hver dag. Kroppen skal nedbryde disse kemikalier, hvilket sker i leveren. I USA estimerer FDA (Food and Drug Administration, den amerikanske pendant til sundhedsstyrelsen, red.) at en normal person pr. år indtager ca. 75 kg kemikalier fra føden alene, i form af tilsætningsstoffer i føden - eksempelvis E-numre. Derudover udsætter vi kroppen for kemikalier fra blandt andet parfumer, make-up, cremer og rengøringsmidler. Dette lægger et enormt pres på leveren, som dagligt bliver overbelastet.

Elektromagnetisk
Den elektromagnetiske stress kommer fra solens. Solen kan være lige så farlig og skadefuld, som den kan være livgivende og vidunderlig. Overeksponering kan være farlig, mens det at få for lidt sol, kan resultere i et underskud af D-vitamin, som kan forhøje risikoen for udviklingen af hudkræft (ligesom overeksponering kan være det!). Elektromagnetisk stress kan også komme fra radiobølger, mobiltelefoner og mikrobølger (fra mikrobølgeovne).

Hvad kan du gøre?

Ved at kigge på de 6 stressfaktorer kan du finde ud af, hvor din stress stammer fra, og herved gøre en aktiv indsats for at ændre på dette.

Termisk
Sørg for der er en behagelig temperatur i det lokale, hvor du opholder dig. Der må ikke være træk fra døre, vinduer eller ventilationsanlæg.

Mental/emotionel
Vær realistisk med din tid og dit overskud og planlæg derefter. Sørg for også at planlægge tid til dig selv. Hvis der er uafklarede forhold i dit liv, så sørg for at få ryddet op i dem, for de forsvinder ikke af sig selv. Det kræver mod og energi, men det giver også mere mod og mere energi, både fordi du overvinder dig selv og fordi der er det mindre, der stresser dig.

Kost
Sørg for at spise sundt og varieret. På denne måde sikrer du, at kroppen får de næringsstoffer, som den har brug for, for at kunne fungere optimalt. Kroppen har behov for makronæringsstoffer i form af kulhydrater, fedt og protein, samt mikronæringsstoffer som vitaminer og mineraler. Begræns indtaget af chips, slik, sodavand og andre søde sager.

Fysisk
Pas på kropsholdningen ikke bliver for stiv, men sid og bevæg dig med rank ryg og afslappede skuldre på en behagelig måde. Sørg for at motionere regelmæssigt, både konditionstræning og styrketræning. Konditionstræning forbedrer pulsen og hjertet, og styrketræning styrker muskler og knogler. Hvis du har forskellige former for skævheder eller andre skavanker, så sørg for at opsøge enten din læge eller en fysioterapeut, da der kan være specielle krav til din træning eller hverdag.

Kemisk
Det er svært helt at undgå kemikalier. Det du kan gøre, er at tjekke varedeklarationen inden du køber. Sørg for at vælge de fødevarer, der indeholder færrest E-numre, mindst tilsat sukker og salt, samt være kritisk når en varedeklaration indeholder ord, du end ikke kan udtale. Brug mindst mulig parfume og make-up, brug svanemærkede sæber og rengøringsmidler og benyt altid handsker ved rengøring.

Elektromagnetisk
At opholde sig i solen er vigtig for dannelsen af D-vitamin, men vær opmærksom på at undgå middagssolen (mellem kl. 12 og 15). Sørg for at dække huden til, hvis solen er meget skarp og benyt en god solcreme. Det kan også være en god ide at begrænse mængden af radioer og andet elektronik i soveværelset.

Opsummering

Det er altså muligt på næsten alle områder selv at gøre noget for at eliminere eller mindske risikoen for stress. Gennemgå de førnævnte stressfaktorer og find ud af, hvad du kan gøre for at undgå stress. Nogle punkter kan være nemme at ændre, mens andre kan kræve hårdt arbejde over længere tid. Uanset arbejdsindsatsen vil du være på vej til et bedre og mere stressfrit liv.

About Author

Lars Friis Eskildsen er uddannet med speciale i Ernæring og Fysisk Aktivitet samt uddannet certificeret diplomtræner niveau III med speciale i fitness, spinning og personlig træning.

Hvad er din kommentar?

Få besked via e-mail, når der kommenteres. Du kan også abonnere uden at kommentere.