Guide: Tips til udendørstræning denne vinter

Guide: Tips til udendørstræning denne vinter

For mange kan det være svært, at bevare lysten og motivationen til at træne i de mørke, kolde vintermåneder.

Og for dem, som ikke har råd til et fitness medlemskab eller at tage på en sjov skiferie, kan det være ekstra surt.

Men heldigvis har vi her nogle tips til dig, som gerne vil holde formen, selvom du er på budget og ikke har mange midler at gøre godt med.

Naturen er din ven – også hvis den er dækket af sne og frost - når det kommer til træning for krop og sjæl. Og hvis du er interesseret i betting og vil følge med i vintersport 2015, er det desuden en fordel at kende til de forskellige udendørs træningsmetoder i vintersæsonen.

Tag et smut på skøjtebanen

Hvis du selv har et par skøjter, er det nemt at finde et sted hvor du kan løbe rundt gratis – enten i en skøjtehal eller på en af landets udendørs skøjtebaner.

Du kan tjekke, hvilke skøjtebaner der ligger tættest på dit område, og tage en ven med. Det er tit sjovere, når man er to.

Skøjtning er god aerobic motion og kan hjælpe med at øge din smidighed. Hvis du ikke ligger inde med et par skøjter, kunne du eventuelt ønske dig et par til jul!

Afprøv vinterbadning

Mange gyser bare ved tanken om vinterbadning, og det er også noget, som tager tid at vænne sig til.

Når man vinterbader, sker der en række ting i kroppen, som du kan få forklaret mere om her.

Det er ikke vist, om vinterbadning gør én sundere, men der er dog undersøgelser som viser, at vinterbadere generelt har færre sygedage end andre.

Dette kan måske skyldes, at kulden fra vandet aktiverer kroppens immunsystem og det brune fedt, som omsætter megen energi.

Hvis du aldrig har prøvet vinterbadning før, bør du træne dig langsomt op, og altid i selskab med andre, mere erfarne vinterbadere - i Danmark er der 11.000 styks af dem.

Slå dig løs i sneen

Hvis sneen falder i år – og det har den allerede gjort nogle steder – kan du både have det sjovt og træne samtidigt.

En god, gammeldags sneboldkamp vækker barndomsminderne hos de fleste, og det er desuden god motion, idet man tit kommer ud at løbe, samt bruge armmusklerne lidt. Pas dog på ikke at overanstrenge musklerne i armene og ryggen.

Hvis der falder meget sne, bliver der også organiseret klassiske langrendsspor flere steder i Danmark, og hvis du er en heldig indehaver af et par ski, er det helt sikkert værd at prøve denne form for skisport an.

Langrend er især godt for at styrke ens ben, overkrop og udholdenhed.

Tag på løbetur i skoven

Skoven er smuk på alle årets tider, og der er noget fantastisk befriende ved at løbe rundt i den fri natur, fremfor at tonse af sted på et løbebånd inden for.

Hvis du vil holde formen denne vinter, kan du tage på løbetur 2-3 gange om ugen, i den nærmeste skov inden for dit område.

Vi anbefaler, at du bruger godt træningstøj lavet af åndbart materiale, som transporterer sved væk fra din hud, så du forbliver tør, mens du træner.

Husk også at bruge hue eller pandebånd, så du kan holde hovedet varmt og klart, samt gode sko, der holder til vand og glatte overflader.